Gardasøen - Flyv på busrejse

Vi flyver fra København til Norditalien. Herfra kører vi til vores hotel i Riva del Garda. Undervejs har rejselederen god tid til at fortælle om de kommende dages spændende oplevelser og programmuligheder.

Vi tilbyder i alt fem udflugter under opholdet. Udflugterne er bortset fra turen til Venedig, sejlture og vinsmagning inkluderet i rejsens pris. Rækkefølgen kan variere.

Verona er omgivet af en sløjfe på Adigefloden, og den strategisk fordelagtige beliggehed har altid gjort byen attraktiv. Det var den for romerne, for Scaligerifamilien, der kom herfra, og for venetianerne, som i 1400-tallet indlemmede byen i staten Venedig. Og Verona er stadig attraktiv.
Der er ca. 85 km til byen, og undervejs kommer vi gennem en del af vindistriktet Valpolicella, hvor man bl.a. fremstiller Amaronevinene, og ind i regionen Veneto.
Vel fremme i Verona forlader vi bussen og kan nu vælge at gå eller tage en shuttlebus ind til byens hjerte, hvor vi går en bytur.
Den romerske arena er noget af det første, som møder os. Amfiteatret stod færdigt i år 30 e.Kr. og blev frem til Romerrigets undergang i 400-tallet anvendt til gladiatorkampe og henrettelser. Arenaen er forholdsvis velholdt. Dog gik en del af ydermuren tabt under et jordskælv i 1100-tallet; men den er stadig storslået.
Arenaen, Arena di Verona, har plads til 30.000 tilskuere, når al plads udnyttes. Kun Roms Colosseum og amfiteatret i Capua er større. Arenaen anvendes nu til Veronas operafestival, der hver sommer byder på forestillinger som bl.a. Aida, La Traviata og Tosca. Det er nogle af verdens mest efterspurgte operaforestillinger.
Pladsen foran arenaen, Piazza Brà, Veronas største plads, tjener disse måneder som opmagasineringsplads for rekvisitter til de operaer, der ikke spiller den pågældende dag, hvilket giver pladsen et surrealistisk udtryk.
Vi kigger også forbi baggården, hvor man finder den berømte balkon fra historien om Romeo og Julie. Shakespeares fortælling fra 1500-tallet har gjort stedet til et større tilløbsstykke, og selvom flere aspekter af historien stemmer med datidens virkelighed, er historien ren fiktion. Men det holder de færreste tilbage, heller ikke os.
Ganske vist er det derimod, at der på Piazza Erbe, urtepladsen, siden romernes tid er blevet solgt frugter og grønsager og udstillet halshuggede hoveder, samt at Dante, af hvem der står en statue, og som var en af de første til at skrive på italiensk, de sidste 19 år af sit liv levede i byen efter sin flugt fra Firenze. Der er sikkert også noget om, at det monumentale gravmonument, som Scaligerislægten lod opføre, er verdens mest besynderlige. Tag med, og vurder selv.
Vi nyder endnu et par timer i Verona og kører derfra igen midt på eftermiddagen.

Bare 3 km vest for Riva finder vi det meget flotte vandfald, Cascata Varone.
Vandfaldet har i en periode på over 20.000 år skåret sig ind i klipperne og skabt en grotte, hvor kaskaden af vand har frit løb. Omgivelserne er en dejlig, lille botanisk have med hundredvis af planter.
Derefter besøg på en vincantina, hvor der laves både vin og olivenolie. Vi får her mulighed for at smage forskellige vine, brød, olivenolie samt lidt ost og pølse.

Unik er et meget anvendt udtryk, men aldrig er udtrykket så passende, som når det bruges om Venedig. Der findes ikke noget sted, der tilnærmelsesvis kan sammenlignes med denne by.
Venedigs historie startede allerede i 400-tallet. Efter Romerrigets fald blev Europa præget af mange folkevandringer, som også kom til det italienske fastland ved det som skulle blive til Venedig. Indbyggere her følte sig skræmte og flygtede ud på lagunens lave øer og sandbanker. Her begyndte de at bygge, og 12 millioner piloterede træpæle og flere århundreder senere var Venedig opstået.
Her tælles 118 øer, der omkranses af 150 forskellige kanaler med i alt 446 broer.
Man levede af fiskeri og saltudvinding, og sidstnævnte lykkedes det for de dygtige venetianske købmænd at udnytte. Venedig udviklede sig til en magtfuld bystat. Man underlagde sig store dele af Norditalien og betragtelige dele af de områder, der lå ud til den østlige del af Middelhavet.
Et skelsættende år er 1204. Venedig indvilligede i at deltage i et korstog for at befri Jerusalem fra muslimerne. Undervejs ændrede man mening, og de 300 venetianske skibe sejlede i stedet til områdets kristne højborg, Konstantinopel, som de invaderede og plyndrede.
Det bidrog til bystatens velstand, og det samme kan siges om den ivrige handel med bl.a. silke og krydderier fra Østen. Venedig var fra 1200- til 1500-tallet en af Middelhavnsområdets stærkeste stater.
Hjemme i Venedig blev de mange penge ivrigt investeret i det ene palads større end det næste, og det er bl.a. dem, der er med til at give byen sit storslåede, arkitektoniske udtryk.
I dag er biler stadig et uset fænomen, man sejler rundt. Flyttelæs, varer, sanitet, alt bliver sejlet til og fra, og det skaber et gevaldigt leben. Det bliver vi en del af, efter at vi har forladt bussen på Tranchettoøen. Vi hyrer vandtaxaer til den sejlads, da de kan sejle os ind på den storslåede Canal Grande, der er kanalsystemets hovedpulsåre.
Vi lægger til i nærheden af Rialtobroen, den ikoniske bro fra 1500-tallet, som i mange år var den eneste faste forbindelse over Canal Grande.
Herefter går vi en tur i de små gader, vi krydser smukke broer og pladser, til vi kommer til den mægtigste af alle: Markuspladsen.
Markuskirken er det første, øjet fanger. Den tidligste kirke opførtes i 828 som et kapel til Dogepaladset, mens den nuværende blev indviet i 1094. Udsmykningen er overvældende og meget byzantinsk inspireret, og over portalerne står bl.a. de 4 forgyldte bronzeheste. Det er kopier, originalerne gemmes på et museum inde i kirken. Venetianerne havde dem i 1204 med hjem fra Konstantinopel, hvor de siden år 4. f.Kr. havde stået på hippodromen.
Venetianerne stjal også evangelisten Markus’ jordiske rester. Han var stedt til hvile i Egypten, men efter at islam var opstået i 600-tallet, ville man have ham til kristen jord. Snarrådige købmænd fik Markus’ knogler ud af Egypten og bragt til Venedig, hvor de nu er at finde i Markuskirken.
Venedig havde fra 697 til 1797 i alt 110 doger, der blev udpeget af storrådet, og som regerede fra Dogepaladset. Det var den 11. doge, som i 800-tallet grundlagde paladset, der bl.a. huser den store rådssal.
I løbet af vores dag i Venedig er der også mulighed for at komme på en tur med gondol med en gondoliere i den typiske stribede bluse. Gondolerne har siden 600-tallet været det primære transportmiddel, og de har ikke forandret sig meget siden da. I dag sejler her ca. 500 gondoler.
Ud på eftermiddagen sejler vi med en turbåd fra kajen nær Dogepaladset og Sukkenes Bro over lagunen til Tranchetto og vores bus. Undervejs får vi det flotteste skue ind over Markuspladsen og Dogepaladset – det samme syn som mødte de hjemkommende venetianske søfolk.

Fra Riva kører vi opad i bjergene, op i en del af Dolomitterne, som kaldes De Små Dolomitter. Det er et fantastisk landskab med savtakkede bjergrygge, krystalklare søer, brusende vandløb og pittoreske små byer.
Undervejs stopper vi naturligvis op og nyder udsigten og den klare luft.

Vi kører langs den smukke østlige søbred til søens sydligste område ved byen Sirmione. Dertil har vi ca. 80 km.
Et andet vigtigt mål denne dag er selve turen. Vi kører stille og roligt, for vi er ganske tæt på søen, og vi kommer gennem en række atmosfærefyldte småbyer, heriblandt Malcesine, hvorfra man kan tage skiliften op ad Monte Baldo, og gennem Torri del Benaco, hvis navn stammer fra den tid, da Gardasøen hed Lacus Benacus.
Efterhånden som vi kommer længere mod syd, når vi et fladere landskab og kommer gennem vinområdet Bardolino og fæstningsbyen Peschiera.
Efter et par timer ankommer vi til Sirmione, der ligger på en 3 km lang landtange ud i søen. Byen har ca. 6.000 indbyggere, men inden for byportene bor kun 400.
Også Sirmione har en borg fra Scaligeritiden - og sikken en borg. Den er som taget ud af et eventyr. Siden opførselen i 1200-tallet har den holdt stilen med vagttårne, borggårde og en borghavn, hvor man kunne holde sin flåde beskyttet.
For at komme over til den gamle bydel skal man passere vindebroen og gå gennem en af borgportene.
Der er mulighed for at tage med på en sejltur omkring halvøen, på hvilken man virkelig kan nyde byens unikke beliggenhed og ane borgens betydning. Sejlturen foregår i store speedbåde. Yderst på landtangen sejler vi omkring Grotte di Catullo. Trods navnet er det romerske villaer, bade og butikker. Stedet er opkaldt efter den romerske skribent Catullo, der levede 84-54 f.Kr.
Efter sejlturen er der tid på egen hånd til at se på den hyggelige by og få en bid frokost.
Vi kører samme vej tilbage, da bussen ikke kan køre langs søens vestlige bred; men den ser man fin fra den anden side af søen på vej mod nord. Undervejs holder vi en pause i byen Garda, der har en smuk og indbydende søpromenade.

En dejlig spadseretur langs Gardasøens bred fører os de 1,5 km hen til Riva del Gardas centrum.
Ved borgen venter vores båd, der på ca. 30 minutter sejler os over til Limone på den vestlige søbred. Byen ligger i Lombardiet.
Limone er måske den smukkeste by ved Gardasøen, i hvert fald er her lutter idyl.
Turisme er nu de ca. 1.000 indbyggeres primære indtægtskilde, men før i tiden levede man af fiskeri og citrondyrkning, og begge dele ses skam stadig. Vi går en tur omkring den lille havn, til byens centrale plads, hvorfra man kan vælge at gå op ad skråningerne, ud ad søpromenaden eller måske følge livets gang fra e n café.
Vi bliver i Limone til først på eftermiddagen og sejler samme vej tilbage til Riva del Garda med tid til også at nyde vores hjemby.

Vi forlader hotellet og kører til lufthavnen, hvorfra vi flyver retur til København.

Vi flyver fra København til Norditalien. Herfra kører vi til vores hotel i Riva del Garda. Undervejs har rejselederen god tid til at fortælle om de kommende dages spændende oplevelser og programmuligheder.

Vi tilbyder i alt fem udflugter under opholdet. Udflugterne er bortset fra turen til Venedig, sejlture og vinsmagning inkluderet i rejsens pris. Rækkefølgen kan variere.

Verona er omgivet af en sløjfe på Adigefloden, og den strategisk fordelagtige beliggehed har altid gjort byen attraktiv. Det var den for romerne, for Scaligerifamilien, der kom herfra, og for venetianerne, som i 1400-tallet indlemmede byen i staten Venedig. Og Verona er stadig attraktiv.
Der er ca. 85 km til byen, og undervejs kommer vi gennem en del af vindistriktet Valpolicella, hvor man bl.a. fremstiller Amaronevinene, og ind i regionen Veneto.
Vel fremme i Verona forlader vi bussen og kan nu vælge at gå eller tage en shuttlebus ind til byens hjerte, hvor vi går en bytur.
Den romerske arena er noget af det første, som møder os. Amfiteatret stod færdigt i år 30 e.Kr. og blev frem til Romerrigets undergang i 400-tallet anvendt til gladiatorkampe og henrettelser. Arenaen er forholdsvis velholdt. Dog gik en del af ydermuren tabt under et jordskælv i 1100-tallet; men den er stadig storslået.
Arenaen, Arena di Verona, har plads til 30.000 tilskuere, når al plads udnyttes. Kun Roms Colosseum og amfiteatret i Capua er større. Arenaen anvendes nu til Veronas operafestival, der hver sommer byder på forestillinger som bl.a. Aida, La Traviata og Tosca. Det er nogle af verdens mest efterspurgte operaforestillinger.
Pladsen foran arenaen, Piazza Brà, Veronas største plads, tjener disse måneder som opmagasineringsplads for rekvisitter til de operaer, der ikke spiller den pågældende dag, hvilket giver pladsen et surrealistisk udtryk.
Vi kigger også forbi baggården, hvor man finder den berømte balkon fra historien om Romeo og Julie. Shakespeares fortælling fra 1500-tallet har gjort stedet til et større tilløbsstykke, og selvom flere aspekter af historien stemmer med datidens virkelighed, er historien ren fiktion. Men det holder de færreste tilbage, heller ikke os.
Ganske vist er det derimod, at der på Piazza Erbe, urtepladsen, siden romernes tid er blevet solgt frugter og grønsager og udstillet halshuggede hoveder, samt at Dante, af hvem der står en statue, og som var en af de første til at skrive på italiensk, de sidste 19 år af sit liv levede i byen efter sin flugt fra Firenze. Der er sikkert også noget om, at det monumentale gravmonument, som Scaligerislægten lod opføre, er verdens mest besynderlige. Tag med, og vurder selv.
Vi nyder endnu et par timer i Verona og kører derfra igen midt på eftermiddagen.

Bare 3 km vest for Riva finder vi det meget flotte vandfald, Cascata Varone.
Vandfaldet har i en periode på over 20.000 år skåret sig ind i klipperne og skabt en grotte, hvor kaskaden af vand har frit løb. Omgivelserne er en dejlig, lille botanisk have med hundredvis af planter.
Derefter besøg på en vincantina, hvor der laves både vin og olivenolie. Vi får her mulighed for at smage forskellige vine, brød, olivenolie samt lidt ost og pølse.

Unik er et meget anvendt udtryk, men aldrig er udtrykket så passende, som når det bruges om Venedig. Der findes ikke noget sted, der tilnærmelsesvis kan sammenlignes med denne by.
Venedigs historie startede allerede i 400-tallet. Efter Romerrigets fald blev Europa præget af mange folkevandringer, som også kom til det italienske fastland ved det som skulle blive til Venedig. Indbyggere her følte sig skræmte og flygtede ud på lagunens lave øer og sandbanker. Her begyndte de at bygge, og 12 millioner piloterede træpæle og flere århundreder senere var Venedig opstået.
Her tælles 118 øer, der omkranses af 150 forskellige kanaler med i alt 446 broer.
Man levede af fiskeri og saltudvinding, og sidstnævnte lykkedes det for de dygtige venetianske købmænd at udnytte. Venedig udviklede sig til en magtfuld bystat. Man underlagde sig store dele af Norditalien og betragtelige dele af de områder, der lå ud til den østlige del af Middelhavet.
Et skelsættende år er 1204. Venedig indvilligede i at deltage i et korstog for at befri Jerusalem fra muslimerne. Undervejs ændrede man mening, og de 300 venetianske skibe sejlede i stedet til områdets kristne højborg, Konstantinopel, som de invaderede og plyndrede.
Det bidrog til bystatens velstand, og det samme kan siges om den ivrige handel med bl.a. silke og krydderier fra Østen. Venedig var fra 1200- til 1500-tallet en af Middelhavnsområdets stærkeste stater.
Hjemme i Venedig blev de mange penge ivrigt investeret i det ene palads større end det næste, og det er bl.a. dem, der er med til at give byen sit storslåede, arkitektoniske udtryk.
I dag er biler stadig et uset fænomen, man sejler rundt. Flyttelæs, varer, sanitet, alt bliver sejlet til og fra, og det skaber et gevaldigt leben. Det bliver vi en del af, efter at vi har forladt bussen på Tranchettoøen. Vi hyrer vandtaxaer til den sejlads, da de kan sejle os ind på den storslåede Canal Grande, der er kanalsystemets hovedpulsåre.
Vi lægger til i nærheden af Rialtobroen, den ikoniske bro fra 1500-tallet, som i mange år var den eneste faste forbindelse over Canal Grande.
Herefter går vi en tur i de små gader, vi krydser smukke broer og pladser, til vi kommer til den mægtigste af alle: Markuspladsen.
Markuskirken er det første, øjet fanger. Den tidligste kirke opførtes i 828 som et kapel til Dogepaladset, mens den nuværende blev indviet i 1094. Udsmykningen er overvældende og meget byzantinsk inspireret, og over portalerne står bl.a. de 4 forgyldte bronzeheste. Det er kopier, originalerne gemmes på et museum inde i kirken. Venetianerne havde dem i 1204 med hjem fra Konstantinopel, hvor de siden år 4. f.Kr. havde stået på hippodromen.
Venetianerne stjal også evangelisten Markus’ jordiske rester. Han var stedt til hvile i Egypten, men efter at islam var opstået i 600-tallet, ville man have ham til kristen jord. Snarrådige købmænd fik Markus’ knogler ud af Egypten og bragt til Venedig, hvor de nu er at finde i Markuskirken.
Venedig havde fra 697 til 1797 i alt 110 doger, der blev udpeget af storrådet, og som regerede fra Dogepaladset. Det var den 11. doge, som i 800-tallet grundlagde paladset, der bl.a. huser den store rådssal.
I løbet af vores dag i Venedig er der også mulighed for at komme på en tur med gondol med en gondoliere i den typiske stribede bluse. Gondolerne har siden 600-tallet været det primære transportmiddel, og de har ikke forandret sig meget siden da. I dag sejler her ca. 500 gondoler.
Ud på eftermiddagen sejler vi med en turbåd fra kajen nær Dogepaladset og Sukkenes Bro over lagunen til Tranchetto og vores bus. Undervejs får vi det flotteste skue ind over Markuspladsen og Dogepaladset – det samme syn som mødte de hjemkommende venetianske søfolk.

Fra Riva kører vi opad i bjergene, op i en del af Dolomitterne, som kaldes De Små Dolomitter. Det er et fantastisk landskab med savtakkede bjergrygge, krystalklare søer, brusende vandløb og pittoreske små byer.
Undervejs stopper vi naturligvis op og nyder udsigten og den klare luft.

Vi kører langs den smukke østlige søbred til søens sydligste område ved byen Sirmione. Dertil har vi ca. 80 km.
Et andet vigtigt mål denne dag er selve turen. Vi kører stille og roligt, for vi er ganske tæt på søen, og vi kommer gennem en række atmosfærefyldte småbyer, heriblandt Malcesine, hvorfra man kan tage skiliften op ad Monte Baldo, og gennem Torri del Benaco, hvis navn stammer fra den tid, da Gardasøen hed Lacus Benacus.
Efterhånden som vi kommer længere mod syd, når vi et fladere landskab og kommer gennem vinområdet Bardolino og fæstningsbyen Peschiera.
Efter et par timer ankommer vi til Sirmione, der ligger på en 3 km lang landtange ud i søen. Byen har ca. 6.000 indbyggere, men inden for byportene bor kun 400.
Også Sirmione har en borg fra Scaligeritiden - og sikken en borg. Den er som taget ud af et eventyr. Siden opførselen i 1200-tallet har den holdt stilen med vagttårne, borggårde og en borghavn, hvor man kunne holde sin flåde beskyttet.
For at komme over til den gamle bydel skal man passere vindebroen og gå gennem en af borgportene.
Der er mulighed for at tage med på en sejltur omkring halvøen, på hvilken man virkelig kan nyde byens unikke beliggenhed og ane borgens betydning. Sejlturen foregår i store speedbåde. Yderst på landtangen sejler vi omkring Grotte di Catullo. Trods navnet er det romerske villaer, bade og butikker. Stedet er opkaldt efter den romerske skribent Catullo, der levede 84-54 f.Kr.
Efter sejlturen er der tid på egen hånd til at se på den hyggelige by og få en bid frokost.
Vi kører samme vej tilbage, da bussen ikke kan køre langs søens vestlige bred; men den ser man fin fra den anden side af søen på vej mod nord. Undervejs holder vi en pause i byen Garda, der har en smuk og indbydende søpromenade.

En dejlig spadseretur langs Gardasøens bred fører os de 1,5 km hen til Riva del Gardas centrum.
Ved borgen venter vores båd, der på ca. 30 minutter sejler os over til Limone på den vestlige søbred. Byen ligger i Lombardiet.
Limone er måske den smukkeste by ved Gardasøen, i hvert fald er her lutter idyl.
Turisme er nu de ca. 1.000 indbyggeres primære indtægtskilde, men før i tiden levede man af fiskeri og citrondyrkning, og begge dele ses skam stadig. Vi går en tur omkring den lille havn, til byens centrale plads, hvorfra man kan vælge at gå op ad skråningerne, ud ad søpromenaden eller måske følge livets gang fra e n café.
Vi bliver i Limone til først på eftermiddagen og sejler samme vej tilbage til Riva del Garda med tid til også at nyde vores hjemby.

Vi forlader hotellet og kører til lufthavnen, hvorfra vi flyver retur til København.

Vi flyver fra København til Norditalien. Herfra kører vi til vores hotel i Riva del Garda. Undervejs har rejselederen god tid til at fortælle om de kommende dages spændende oplevelser og programmuligheder.

Vi tilbyder i alt fem udflugter under opholdet. Udflugterne er bortset fra turen til Venedig, sejlture og vinsmagning inkluderet i rejsens pris. Rækkefølgen kan variere.

Verona er omgivet af en sløjfe på Adigefloden, og den strategisk fordelagtige beliggehed har altid gjort byen attraktiv. Det var den for romerne, for Scaligerifamilien, der kom herfra, og for venetianerne, som i 1400-tallet indlemmede byen i staten Venedig. Og Verona er stadig attraktiv.
Der er ca. 85 km til byen, og undervejs kommer vi gennem en del af vindistriktet Valpolicella, hvor man bl.a. fremstiller Amaronevinene, og ind i regionen Veneto.
Vel fremme i Verona forlader vi bussen og kan nu vælge at gå eller tage en shuttlebus ind til byens hjerte, hvor vi går en bytur.
Den romerske arena er noget af det første, som møder os. Amfiteatret stod færdigt i år 30 e.Kr. og blev frem til Romerrigets undergang i 400-tallet anvendt til gladiatorkampe og henrettelser. Arenaen er forholdsvis velholdt. Dog gik en del af ydermuren tabt under et jordskælv i 1100-tallet; men den er stadig storslået.
Arenaen, Arena di Verona, har plads til 30.000 tilskuere, når al plads udnyttes. Kun Roms Colosseum og amfiteatret i Capua er større. Arenaen anvendes nu til Veronas operafestival, der hver sommer byder på forestillinger som bl.a. Aida, La Traviata og Tosca. Det er nogle af verdens mest efterspurgte operaforestillinger.
Pladsen foran arenaen, Piazza Brà, Veronas største plads, tjener disse måneder som opmagasineringsplads for rekvisitter til de operaer, der ikke spiller den pågældende dag, hvilket giver pladsen et surrealistisk udtryk.
Vi kigger også forbi baggården, hvor man finder den berømte balkon fra historien om Romeo og Julie. Shakespeares fortælling fra 1500-tallet har gjort stedet til et større tilløbsstykke, og selvom flere aspekter af historien stemmer med datidens virkelighed, er historien ren fiktion. Men det holder de færreste tilbage, heller ikke os.
Ganske vist er det derimod, at der på Piazza Erbe, urtepladsen, siden romernes tid er blevet solgt frugter og grønsager og udstillet halshuggede hoveder, samt at Dante, af hvem der står en statue, og som var en af de første til at skrive på italiensk, de sidste 19 år af sit liv levede i byen efter sin flugt fra Firenze. Der er sikkert også noget om, at det monumentale gravmonument, som Scaligerislægten lod opføre, er verdens mest besynderlige. Tag med, og vurder selv.
Vi nyder endnu et par timer i Verona og kører derfra igen midt på eftermiddagen.

Bare 3 km vest for Riva finder vi det meget flotte vandfald, Cascata Varone.
Vandfaldet har i en periode på over 20.000 år skåret sig ind i klipperne og skabt en grotte, hvor kaskaden af vand har frit løb. Omgivelserne er en dejlig, lille botanisk have med hundredvis af planter.
Derefter besøg på en vincantina, hvor der laves både vin og olivenolie. Vi får her mulighed for at smage forskellige vine, brød, olivenolie samt lidt ost og pølse.

Unik er et meget anvendt udtryk, men aldrig er udtrykket så passende, som når det bruges om Venedig. Der findes ikke noget sted, der tilnærmelsesvis kan sammenlignes med denne by.
Venedigs historie startede allerede i 400-tallet. Efter Romerrigets fald blev Europa præget af mange folkevandringer, som også kom til det italienske fastland ved det som skulle blive til Venedig. Indbyggere her følte sig skræmte og flygtede ud på lagunens lave øer og sandbanker. Her begyndte de at bygge, og 12 millioner piloterede træpæle og flere århundreder senere var Venedig opstået.
Her tælles 118 øer, der omkranses af 150 forskellige kanaler med i alt 446 broer.
Man levede af fiskeri og saltudvinding, og sidstnævnte lykkedes det for de dygtige venetianske købmænd at udnytte. Venedig udviklede sig til en magtfuld bystat. Man underlagde sig store dele af Norditalien og betragtelige dele af de områder, der lå ud til den østlige del af Middelhavet.
Et skelsættende år er 1204. Venedig indvilligede i at deltage i et korstog for at befri Jerusalem fra muslimerne. Undervejs ændrede man mening, og de 300 venetianske skibe sejlede i stedet til områdets kristne højborg, Konstantinopel, som de invaderede og plyndrede.
Det bidrog til bystatens velstand, og det samme kan siges om den ivrige handel med bl.a. silke og krydderier fra Østen. Venedig var fra 1200- til 1500-tallet en af Middelhavnsområdets stærkeste stater.
Hjemme i Venedig blev de mange penge ivrigt investeret i det ene palads større end det næste, og det er bl.a. dem, der er med til at give byen sit storslåede, arkitektoniske udtryk.
I dag er biler stadig et uset fænomen, man sejler rundt. Flyttelæs, varer, sanitet, alt bliver sejlet til og fra, og det skaber et gevaldigt leben. Det bliver vi en del af, efter at vi har forladt bussen på Tranchettoøen. Vi hyrer vandtaxaer til den sejlads, da de kan sejle os ind på den storslåede Canal Grande, der er kanalsystemets hovedpulsåre.
Vi lægger til i nærheden af Rialtobroen, den ikoniske bro fra 1500-tallet, som i mange år var den eneste faste forbindelse over Canal Grande.
Herefter går vi en tur i de små gader, vi krydser smukke broer og pladser, til vi kommer til den mægtigste af alle: Markuspladsen.
Markuskirken er det første, øjet fanger. Den tidligste kirke opførtes i 828 som et kapel til Dogepaladset, mens den nuværende blev indviet i 1094. Udsmykningen er overvældende og meget byzantinsk inspireret, og over portalerne står bl.a. de 4 forgyldte bronzeheste. Det er kopier, originalerne gemmes på et museum inde i kirken. Venetianerne havde dem i 1204 med hjem fra Konstantinopel, hvor de siden år 4. f.Kr. havde stået på hippodromen.
Venetianerne stjal også evangelisten Markus’ jordiske rester. Han var stedt til hvile i Egypten, men efter at islam var opstået i 600-tallet, ville man have ham til kristen jord. Snarrådige købmænd fik Markus’ knogler ud af Egypten og bragt til Venedig, hvor de nu er at finde i Markuskirken.
Venedig havde fra 697 til 1797 i alt 110 doger, der blev udpeget af storrådet, og som regerede fra Dogepaladset. Det var den 11. doge, som i 800-tallet grundlagde paladset, der bl.a. huser den store rådssal.
I løbet af vores dag i Venedig er der også mulighed for at komme på en tur med gondol med en gondoliere i den typiske stribede bluse. Gondolerne har siden 600-tallet været det primære transportmiddel, og de har ikke forandret sig meget siden da. I dag sejler her ca. 500 gondoler.
Ud på eftermiddagen sejler vi med en turbåd fra kajen nær Dogepaladset og Sukkenes Bro over lagunen til Tranchetto og vores bus. Undervejs får vi det flotteste skue ind over Markuspladsen og Dogepaladset – det samme syn som mødte de hjemkommende venetianske søfolk.

Fra Riva kører vi opad i bjergene, op i en del af Dolomitterne, som kaldes De Små Dolomitter. Det er et fantastisk landskab med savtakkede bjergrygge, krystalklare søer, brusende vandløb og pittoreske små byer.
Undervejs stopper vi naturligvis op og nyder udsigten og den klare luft.

Vi kører langs den smukke østlige søbred til søens sydligste område ved byen Sirmione. Dertil har vi ca. 80 km.
Et andet vigtigt mål denne dag er selve turen. Vi kører stille og roligt, for vi er ganske tæt på søen, og vi kommer gennem en række atmosfærefyldte småbyer, heriblandt Malcesine, hvorfra man kan tage skiliften op ad Monte Baldo, og gennem Torri del Benaco, hvis navn stammer fra den tid, da Gardasøen hed Lacus Benacus.
Efterhånden som vi kommer længere mod syd, når vi et fladere landskab og kommer gennem vinområdet Bardolino og fæstningsbyen Peschiera.
Efter et par timer ankommer vi til Sirmione, der ligger på en 3 km lang landtange ud i søen. Byen har ca. 6.000 indbyggere, men inden for byportene bor kun 400.
Også Sirmione har en borg fra Scaligeritiden - og sikken en borg. Den er som taget ud af et eventyr. Siden opførselen i 1200-tallet har den holdt stilen med vagttårne, borggårde og en borghavn, hvor man kunne holde sin flåde beskyttet.
For at komme over til den gamle bydel skal man passere vindebroen og gå gennem en af borgportene.
Der er mulighed for at tage med på en sejltur omkring halvøen, på hvilken man virkelig kan nyde byens unikke beliggenhed og ane borgens betydning. Sejlturen foregår i store speedbåde. Yderst på landtangen sejler vi omkring Grotte di Catullo. Trods navnet er det romerske villaer, bade og butikker. Stedet er opkaldt efter den romerske skribent Catullo, der levede 84-54 f.Kr.
Efter sejlturen er der tid på egen hånd til at se på den hyggelige by og få en bid frokost.
Vi kører samme vej tilbage, da bussen ikke kan køre langs søens vestlige bred; men den ser man fin fra den anden side af søen på vej mod nord. Undervejs holder vi en pause i byen Garda, der har en smuk og indbydende søpromenade.

En dejlig spadseretur langs Gardasøens bred fører os de 1,5 km hen til Riva del Gardas centrum.
Ved borgen venter vores båd, der på ca. 30 minutter sejler os over til Limone på den vestlige søbred. Byen ligger i Lombardiet.
Limone er måske den smukkeste by ved Gardasøen, i hvert fald er her lutter idyl.
Turisme er nu de ca. 1.000 indbyggeres primære indtægtskilde, men før i tiden levede man af fiskeri og citrondyrkning, og begge dele ses skam stadig. Vi går en tur omkring den lille havn, til byens centrale plads, hvorfra man kan vælge at gå op ad skråningerne, ud ad søpromenaden eller måske følge livets gang fra e n café.
Vi bliver i Limone til først på eftermiddagen og sejler samme vej tilbage til Riva del Garda med tid til også at nyde vores hjemby.

Vi forlader hotellet og kører til lufthavnen, hvorfra vi flyver retur til København.