Toscana - Chiantivinens land

Efter påstigning går turen via Padborg til overnatningshotellet i Tyskland. Vi ankommer midt på aftenen.
Efter morgenmaden fortsætter vi sydpå igennem det storslåede Sydtyskland, og snart nærmer vi os de mægtige Alper og kommer ind i Østrig. På turen ser vi brusende floder, knejsende bjergtinder, borge og slotte i et scenarie, som ofte krydres med lyden af kobjælder.
I en højde af 1.370 m passerer vi Brennerpasset og krydser samtidig grænsen mellem Østrig og Italien.
Sydtyrol, siden 1919 en del af den italienske region Trentino-Alto Adige, er den første landsdel, vi kommer til. Vi skimter Dolomitterne, passerer byer som Verona, Modena og Bologna, ligesom vi krydser Po-sletten og via en tur over Appenninerne kommer ind i Toscana.
Midt på aftenen ankommer vi til Montecatini Terme, hvor vi efter indkvartering kan se frem til den første, dejlige toscanske middag.

Udflugterne arrangeres som oftest i denne rækkefølge:

Vi lærer vores hjemby at kende under en orienterende byrundtur til fods.
Byen var kendt allerede under romerne, som gav byen sit navn, Montecatini Terme, hvis første del kan oversættes til ’bjergbassiner’, mens Terme refererer til de mange kilder og deraf følgende kurbade, som romerne også benyttede.
I dag tiltrækker kurbade stadig folk fra det meste af verden, hvilket har givet byen et internationalt miljø, uden at den på nogen måde har mistet sin italienske sjæl.

I Toscana går man uendelig meget op i vine, og i regionen fremstilles nogle af verdens fornemste. Tænk bare Brunello di Montalcino og de såkaldte Supertoscanere, ligesom både Chianti og en lang række mindre, lokale vingårde fremstiller dejlige vine.
Vi besøger én af sidstnævnte, ikke langt fra Montecatini Terme. Her får vi en kort rundvisning, ser på vinstokkene og hører desuden om gårdens olivenolier.
Vi smager på vinene, samtidig med at vi spiser en let frokost.

Denne dag kører vi direkte mod Pisa, nærmere betegnet til Mirakelpladsen, Piazza dei Miracoli, da vi her finder bl.a. domkirke og dåbskapel samt Det Skæve Tårn. Og det er skam pilskævt.
Vi vil gerne være der som nogle af de første af hensyn til dem, der gerne vil op i tårnet.
Vi ser domkirken, opført i hvid marmor og i den buttede, romanske stil. Den blev indviet allerede i 1118. Det er lang tid før flere andre store domkirker i regionen, bl.a. den i Firenze, og da den blev indviet var den større end selv datidens Peterskirke i Rom. Det fortæller, hvordan Pisa har været en rig og stærk bystat.
Meget af den oprindelige dekoration gik tabt ved en brand i 1500-tallet, men kirken er stadig fin.
Man kan også kigge ind i det store dåbskapel, faktisk det største af sin slags i Italien, hvilket ikke siger så lidt. Det blev indviet i 1300-tallet og kan bryste sig af en gigantisk ottekantet døbefont.
Det Skæve Tårn har en særegen tiltrækningskraft. Og så døjer det selv med en anden kraft, nemlig tyngdekraften. Årsagen til den første skævhed er måske en konstruktionsfejl, måske den sandede jord, eller en kombination af de to ting. Allerede før det stod færdigt, vidste man, at det hældede. Siden har man forsøgt at forhindre, at det vælter, senest i 1990’erne og starten af 2000’erne, hvor man bl.a. lagde 600 tons bly-blokke som modvægt.
Tårnet er domkirkens klokketårn, opført fra 1173 til 1350. Man kan besøge det og tage de 296 trin op til toppen. Man bør reservere i god tid.
Pisa, antikkens Pisae, var en vigtig etruskisk havneby, men havnen er sandet til, og byen ligger nu nogle km fra kysten.
Selve Pisa gemmer på en charmerende bymidte ved Arno-floden.
Her fødtes i øvrigt Galileo Galilei, som jo i 1600-tallet påpegede, at det er Jorden, der bevæger sig om Solen og ikke omvendt.
Over middag kører vi fra Pisa og til Lucca.
Denne by er omkranset af en fantastisk 4,5 km lang bymur og vold, der når op i 12 meters højde. Vi vælger én af flere byporte ind i byen, hvor der venter os en labyrint af smalle gader.
De fører os til dejlige pladser, interessante kirker og det hus, hvor komponisten Giacomo Puccini blev født. Han gav os operaerne La Bohème, Tosca, Madame Butterfly og Turandot.
Vi kigger også forbi Piazza dell’Anfiteatro. Det var faktisk et romersk amfiteater fra 200-tallet. Efter Romerrigets undergang har indbyggerne brugt af stenene til andre byggerier og bygget ovenpå teatrets fundament. Derfor er pladsen oval.
Nu er her blomstermarked og flere hyggelige cafeer, hvor det giver god mening at tilbringe en stund.

Toscanas hovedby har været arnestedet for megen af den kunst og anden kultur, der stadig bevæger os. Den skabtes specielt under renæssancen (1300-1600), der kunne blive til bl.a. takket være den magtfulde Medici-familie. Fra Firenze spredtes ånden og kunsten så til store dele af den vestlige verden.
Firenze har i dag ca. 380.000 indbyggere, Stor-Firenze 1,5 mio.
Vi tager med toget fra Montecatini Terme til Firenzes hovedbanegård. Her møder vi vores lokalguide og går en byrundtur.
Vi kommer bl.a. forbi domkirken, Cattedrale di Santa Maria del Fiore, eller bare Doumo, Den er prægtig, stribet og har en usædvanlig kuppel. Selve kirken stod færdig i 1378, men kuplen først i 1436. Det skyldes, at man ikke forstod at konvertere tegninger til virkelighed. Det lykkedes dog for Filippo Brunelleschi ud fra byggemetoder, som man stadig har svært ved at forstå.
På pladsen er desuden klokketårn og dåbskapel med de mest betagende bronzedøre.
Under vores tur runder vi bl.a. også Mediciernes regeringspalads, Palazzo Vecchio, hvor Michelangelos David står med slynge i den ene hånd og sten i den anden og er klar til kamp mod Goliat (i dag en kopi). Vi passerer Uffizzierne og Ponte Vecchio, der siden 1345 har været den prægtigste bro over floden Arno.
Firenze er også ensbetydende med smalle, hyggelige gader med fortovscafeer og vinoteker, hvor tjenerne med de gamle etruskeres sindsro gerne fortæller om de toscanske vines lyksaligheder.
Sidst på eftermiddagen tager vi toget tilbage til Montecatini.
Togbilletten Montecatini Terme – Firenze tur/retur og byrundtur med lokal, dansktalende guide er ikke inkluderet. Udflugten bestilles ved tilmelding.

Vi kører tidligt til Siena. Vejen fører os gennem Chianti-distriktet og omkring flere af de skønne middelalderbyer, hvoraf manges fæstningsværk og tårne stadig står som påmindelse om bystaternes stridigheder.
Også Siena har været en selvstændig bystat, og den skal vi stifte nærmere bekendtskab med på en travetur.
Her er én af Italiens smukkeste pladser, Piazza del Campo, hvor byens godt 50.000 indbyggere to gange om året går kollektivt amok under hestevæddeløbet Il Palio, der kun varer lidt over et minut.
På pladsen står rådhuset, som arkitekterne til Københavns rådhus flere hundrede år senere blev inspireret af.
Striberne på domkirken, Santa Maria Assunta, er vidunderligt markante. I 1200-tallets sienesere ønskede at overgå florentinerne i størrelse på kirkebyggeri. Mens det ikke lykkedes, så mener mange, at domkirkens detaljerigdom overgår den i Firenzes domkirke. Indvendig er der en skov af søjler omkring et vidunderligt gulv med 56 marmorbilleder, med motiver fra bibelhistorien, mytologi og historie.
I udkanten af byen står kirken San Domenico, hvor den hellige Katarina af Siena virkede, og hvor hendes hoved opbevares i et skrin. I denne del af byen står desuden Mediciernes borg, Fortezza Santa Barbara, som de lod opføre som en magtdemonstration, efter i 1500-tallet at have erobret også denne by.
Over middag gælder det et besøg i den mindst ligeså interessante middelalderby San Gimignano,
Allerede på flere kilometers afstand ses det, som kendetegner byen og flere af dens naboer. Tårne. Mange tårne. I fordums tider havde San Gimignano 72 tårne. Det er helt ufatteligt, at de fik plads.
De fungerede som vagttårne, men det er sandsynligt, at der var et vist snobberi med i spillet, da de skulle være opført af familier, der ønskede at bygge tårne, der var højere end naboens.
Nu er der 15 tårne tilbage, det højeste er La Grossa på 54 m. De fylder godt i en by med 7.000 indbyggere,
Ellers står San Gimignano for den højeste grad af toskansk charme.
Det gør også kirken La Collegiata. Den romanske kirkes tilsyneladende beskedenhed overdøves af nogle fænomenale freskoer, der fortolker alt fra dommedag og helvedes pinsler, Kain og Abel, Jesu dåb, arken og Noa i en ordentlig brandert.
Italienerne kan noget med is. Og ikke mindst her. Hos to isboder på Piazza della Cisterna har ismagere flere gange vundet verdensmesterskabet i is.
Der bliver tid til at nyde måske netop en is, inden vi kører tilbage til Montecatini Terme.
Vinci, Leonardos fødeby
Vi skal til Leonardo da Vincis fødeby, Vinci, der gemmer sig væk fra alfarvej, og som har ca. 14.000 indbyggere.
Den ældste del af byen er ganske lille, meget hyggelig og domineret af borgen, Castello Dei Cinti Guidi, fra 1100-tallet. Den er hovedmålet for turen, da her er indrettet et museum over Leonardos opfindelser. Han blev født her i 1452.
Leonardo da Vinci er måske det største geni, der nogensinde har levet. Han opfandt eller forudså helikopteren, flyet, tankvognen, cyklen m.v. Han var anatom og via obduktioner kortlagde han nøje menneskekroppen og gjorde flere nye opdagelser, som lægevidenskaben stadig drager nytte af. Så sent som i 2005 fik det hjertekirurg Francis Wells fra et hospital i Cambridge til at ændre sin metode. Han sagde: "Hvad Leonardo sagde om formen på hjerteklappen er vigtigt. Det betyder, at vi nu kan reparere hjerteklappen på en bedre måde.”
Geniet var også botaniker, forfatter, musiker og selvfølgelig ophavsmanden til to af verdens højst beskattede kunstmalerier, Mona Lisa og Den Sidste Nadver.
På museet ses over 60 modeller af de ting, han havde opfundet. Man kan også se flere af hans tegninger og notater, som han faktisk skrev spejlvendt.

En af dagene er der mulighed for at tage med tandhjulsbanen op over Montecatini Terme til den gamle bydel, Montecatini Alto.
Man kan også vælge at trave op eller ned, det er dog en stejl tur på ujævnt terræn.
Tandhjulsbanen stammer helt tilbage fra 1898 og er en teknisk kuriositet. På 5-10 minutter føres vi på træbænke og i adstadigt tempo op til 299 meters højde,
Vel oppe belønnes vi med en fornem udsigt ud over landskabet og en landsby, hvor tiden måske ikke har stået helt stille, men hvis rammer ikke har ændret sig meget i århundreder.

Efter morgenmaden begynder vi turen mod Danmark. I de fleste tilfælde kører vi samme rute som på udturen.
Overnatning ved Ingolstadt. Ankomst midt på aftenen.
Næste morgen tager vi sidste etape hjem til Danmark, med bagagen fuld af dejlige toscanske minder.

Efter påstigning går turen via Padborg til overnatningshotellet i Tyskland. Vi ankommer midt på aftenen.
Efter morgenmaden fortsætter vi sydpå igennem det storslåede Sydtyskland, og snart nærmer vi os de mægtige Alper og kommer ind i Østrig. På turen ser vi brusende floder, knejsende bjergtinder, borge og slotte i et scenarie, som ofte krydres med lyden af kobjælder.
I en højde af 1.370 m passerer vi Brennerpasset og krydser samtidig grænsen mellem Østrig og Italien.
Sydtyrol, siden 1919 en del af den italienske region Trentino-Alto Adige, er den første landsdel, vi kommer til. Vi skimter Dolomitterne, passerer byer som Verona, Modena og Bologna, ligesom vi krydser Po-sletten og via en tur over Appenninerne kommer ind i Toscana.
Midt på aftenen ankommer vi til Montecatini Terme, hvor vi efter indkvartering kan se frem til den første, dejlige toscanske middag.

Udflugterne arrangeres som oftest i denne rækkefølge:

Vi lærer vores hjemby at kende under en orienterende byrundtur til fods.
Byen var kendt allerede under romerne, som gav byen sit navn, Montecatini Terme, hvis første del kan oversættes til ’bjergbassiner’, mens Terme refererer til de mange kilder og deraf følgende kurbade, som romerne også benyttede.
I dag tiltrækker kurbade stadig folk fra det meste af verden, hvilket har givet byen et internationalt miljø, uden at den på nogen måde har mistet sin italienske sjæl.

I Toscana går man uendelig meget op i vine, og i regionen fremstilles nogle af verdens fornemste. Tænk bare Brunello di Montalcino og de såkaldte Supertoscanere, ligesom både Chianti og en lang række mindre, lokale vingårde fremstiller dejlige vine.
Vi besøger én af sidstnævnte, ikke langt fra Montecatini Terme. Her får vi en kort rundvisning, ser på vinstokkene og hører desuden om gårdens olivenolier.
Vi smager på vinene, samtidig med at vi spiser en let frokost.

Denne dag kører vi direkte mod Pisa, nærmere betegnet til Mirakelpladsen, Piazza dei Miracoli, da vi her finder bl.a. domkirke og dåbskapel samt Det Skæve Tårn. Og det er skam pilskævt.
Vi vil gerne være der som nogle af de første af hensyn til dem, der gerne vil op i tårnet.
Vi ser domkirken, opført i hvid marmor og i den buttede, romanske stil. Den blev indviet allerede i 1118. Det er lang tid før flere andre store domkirker i regionen, bl.a. den i Firenze, og da den blev indviet var den større end selv datidens Peterskirke i Rom. Det fortæller, hvordan Pisa har været en rig og stærk bystat.
Meget af den oprindelige dekoration gik tabt ved en brand i 1500-tallet, men kirken er stadig fin.
Man kan også kigge ind i det store dåbskapel, faktisk det største af sin slags i Italien, hvilket ikke siger så lidt. Det blev indviet i 1300-tallet og kan bryste sig af en gigantisk ottekantet døbefont.
Det Skæve Tårn har en særegen tiltrækningskraft. Og så døjer det selv med en anden kraft, nemlig tyngdekraften. Årsagen til den første skævhed er måske en konstruktionsfejl, måske den sandede jord, eller en kombination af de to ting. Allerede før det stod færdigt, vidste man, at det hældede. Siden har man forsøgt at forhindre, at det vælter, senest i 1990’erne og starten af 2000’erne, hvor man bl.a. lagde 600 tons bly-blokke som modvægt.
Tårnet er domkirkens klokketårn, opført fra 1173 til 1350. Man kan besøge det og tage de 296 trin op til toppen. Man bør reservere i god tid.
Pisa, antikkens Pisae, var en vigtig etruskisk havneby, men havnen er sandet til, og byen ligger nu nogle km fra kysten.
Selve Pisa gemmer på en charmerende bymidte ved Arno-floden.
Her fødtes i øvrigt Galileo Galilei, som jo i 1600-tallet påpegede, at det er Jorden, der bevæger sig om Solen og ikke omvendt.
Over middag kører vi fra Pisa og til Lucca.
Denne by er omkranset af en fantastisk 4,5 km lang bymur og vold, der når op i 12 meters højde. Vi vælger én af flere byporte ind i byen, hvor der venter os en labyrint af smalle gader.
De fører os til dejlige pladser, interessante kirker og det hus, hvor komponisten Giacomo Puccini blev født. Han gav os operaerne La Bohème, Tosca, Madame Butterfly og Turandot.
Vi kigger også forbi Piazza dell’Anfiteatro. Det var faktisk et romersk amfiteater fra 200-tallet. Efter Romerrigets undergang har indbyggerne brugt af stenene til andre byggerier og bygget ovenpå teatrets fundament. Derfor er pladsen oval.
Nu er her blomstermarked og flere hyggelige cafeer, hvor det giver god mening at tilbringe en stund.

Toscanas hovedby har været arnestedet for megen af den kunst og anden kultur, der stadig bevæger os. Den skabtes specielt under renæssancen (1300-1600), der kunne blive til bl.a. takket være den magtfulde Medici-familie. Fra Firenze spredtes ånden og kunsten så til store dele af den vestlige verden.
Firenze har i dag ca. 380.000 indbyggere, Stor-Firenze 1,5 mio.
Vi tager med toget fra Montecatini Terme til Firenzes hovedbanegård. Her møder vi vores lokalguide og går en byrundtur.
Vi kommer bl.a. forbi domkirken, Cattedrale di Santa Maria del Fiore, eller bare Doumo, Den er prægtig, stribet og har en usædvanlig kuppel. Selve kirken stod færdig i 1378, men kuplen først i 1436. Det skyldes, at man ikke forstod at konvertere tegninger til virkelighed. Det lykkedes dog for Filippo Brunelleschi ud fra byggemetoder, som man stadig har svært ved at forstå.
På pladsen er desuden klokketårn og dåbskapel med de mest betagende bronzedøre.
Under vores tur runder vi bl.a. også Mediciernes regeringspalads, Palazzo Vecchio, hvor Michelangelos David står med slynge i den ene hånd og sten i den anden og er klar til kamp mod Goliat (i dag en kopi). Vi passerer Uffizzierne og Ponte Vecchio, der siden 1345 har været den prægtigste bro over floden Arno.
Firenze er også ensbetydende med smalle, hyggelige gader med fortovscafeer og vinoteker, hvor tjenerne med de gamle etruskeres sindsro gerne fortæller om de toscanske vines lyksaligheder.
Sidst på eftermiddagen tager vi toget tilbage til Montecatini.
Togbilletten Montecatini Terme – Firenze tur/retur og byrundtur med lokal, dansktalende guide er ikke inkluderet. Udflugten bestilles ved tilmelding.

Vi kører tidligt til Siena. Vejen fører os gennem Chianti-distriktet og omkring flere af de skønne middelalderbyer, hvoraf manges fæstningsværk og tårne stadig står som påmindelse om bystaternes stridigheder.
Også Siena har været en selvstændig bystat, og den skal vi stifte nærmere bekendtskab med på en travetur.
Her er én af Italiens smukkeste pladser, Piazza del Campo, hvor byens godt 50.000 indbyggere to gange om året går kollektivt amok under hestevæddeløbet Il Palio, der kun varer lidt over et minut.
På pladsen står rådhuset, som arkitekterne til Københavns rådhus flere hundrede år senere blev inspireret af.
Striberne på domkirken, Santa Maria Assunta, er vidunderligt markante. I 1200-tallets sienesere ønskede at overgå florentinerne i størrelse på kirkebyggeri. Mens det ikke lykkedes, så mener mange, at domkirkens detaljerigdom overgår den i Firenzes domkirke. Indvendig er der en skov af søjler omkring et vidunderligt gulv med 56 marmorbilleder, med motiver fra bibelhistorien, mytologi og historie.
I udkanten af byen står kirken San Domenico, hvor den hellige Katarina af Siena virkede, og hvor hendes hoved opbevares i et skrin. I denne del af byen står desuden Mediciernes borg, Fortezza Santa Barbara, som de lod opføre som en magtdemonstration, efter i 1500-tallet at have erobret også denne by.
Over middag gælder det et besøg i den mindst ligeså interessante middelalderby San Gimignano,
Allerede på flere kilometers afstand ses det, som kendetegner byen og flere af dens naboer. Tårne. Mange tårne. I fordums tider havde San Gimignano 72 tårne. Det er helt ufatteligt, at de fik plads.
De fungerede som vagttårne, men det er sandsynligt, at der var et vist snobberi med i spillet, da de skulle være opført af familier, der ønskede at bygge tårne, der var højere end naboens.
Nu er der 15 tårne tilbage, det højeste er La Grossa på 54 m. De fylder godt i en by med 7.000 indbyggere,
Ellers står San Gimignano for den højeste grad af toskansk charme.
Det gør også kirken La Collegiata. Den romanske kirkes tilsyneladende beskedenhed overdøves af nogle fænomenale freskoer, der fortolker alt fra dommedag og helvedes pinsler, Kain og Abel, Jesu dåb, arken og Noa i en ordentlig brandert.
Italienerne kan noget med is. Og ikke mindst her. Hos to isboder på Piazza della Cisterna har ismagere flere gange vundet verdensmesterskabet i is.
Der bliver tid til at nyde måske netop en is, inden vi kører tilbage til Montecatini Terme.
Vinci, Leonardos fødeby
Vi skal til Leonardo da Vincis fødeby, Vinci, der gemmer sig væk fra alfarvej, og som har ca. 14.000 indbyggere.
Den ældste del af byen er ganske lille, meget hyggelig og domineret af borgen, Castello Dei Cinti Guidi, fra 1100-tallet. Den er hovedmålet for turen, da her er indrettet et museum over Leonardos opfindelser. Han blev født her i 1452.
Leonardo da Vinci er måske det største geni, der nogensinde har levet. Han opfandt eller forudså helikopteren, flyet, tankvognen, cyklen m.v. Han var anatom og via obduktioner kortlagde han nøje menneskekroppen og gjorde flere nye opdagelser, som lægevidenskaben stadig drager nytte af. Så sent som i 2005 fik det hjertekirurg Francis Wells fra et hospital i Cambridge til at ændre sin metode. Han sagde: "Hvad Leonardo sagde om formen på hjerteklappen er vigtigt. Det betyder, at vi nu kan reparere hjerteklappen på en bedre måde.”
Geniet var også botaniker, forfatter, musiker og selvfølgelig ophavsmanden til to af verdens højst beskattede kunstmalerier, Mona Lisa og Den Sidste Nadver.
På museet ses over 60 modeller af de ting, han havde opfundet. Man kan også se flere af hans tegninger og notater, som han faktisk skrev spejlvendt.

En af dagene er der mulighed for at tage med tandhjulsbanen op over Montecatini Terme til den gamle bydel, Montecatini Alto.
Man kan også vælge at trave op eller ned, det er dog en stejl tur på ujævnt terræn.
Tandhjulsbanen stammer helt tilbage fra 1898 og er en teknisk kuriositet. På 5-10 minutter føres vi på træbænke og i adstadigt tempo op til 299 meters højde,
Vel oppe belønnes vi med en fornem udsigt ud over landskabet og en landsby, hvor tiden måske ikke har stået helt stille, men hvis rammer ikke har ændret sig meget i århundreder.

Efter morgenmaden begynder vi turen mod Danmark. I de fleste tilfælde kører vi samme rute som på udturen.
Overnatning ved Ingolstadt. Ankomst midt på aftenen.
Næste morgen tager vi sidste etape hjem til Danmark, med bagagen fuld af dejlige toscanske minder.

Efter påstigning går turen via Padborg til overnatningshotellet i Tyskland. Vi ankommer midt på aftenen.
Efter morgenmaden fortsætter vi sydpå igennem det storslåede Sydtyskland, og snart nærmer vi os de mægtige Alper og kommer ind i Østrig. På turen ser vi brusende floder, knejsende bjergtinder, borge og slotte i et scenarie, som ofte krydres med lyden af kobjælder.
I en højde af 1.370 m passerer vi Brennerpasset og krydser samtidig grænsen mellem Østrig og Italien.
Sydtyrol, siden 1919 en del af den italienske region Trentino-Alto Adige, er den første landsdel, vi kommer til. Vi skimter Dolomitterne, passerer byer som Verona, Modena og Bologna, ligesom vi krydser Po-sletten og via en tur over Appenninerne kommer ind i Toscana.
Midt på aftenen ankommer vi til Montecatini Terme, hvor vi efter indkvartering kan se frem til den første, dejlige toscanske middag.

Udflugterne arrangeres som oftest i denne rækkefølge:

Vi lærer vores hjemby at kende under en orienterende byrundtur til fods.
Byen var kendt allerede under romerne, som gav byen sit navn, Montecatini Terme, hvis første del kan oversættes til ’bjergbassiner’, mens Terme refererer til de mange kilder og deraf følgende kurbade, som romerne også benyttede.
I dag tiltrækker kurbade stadig folk fra det meste af verden, hvilket har givet byen et internationalt miljø, uden at den på nogen måde har mistet sin italienske sjæl.

I Toscana går man uendelig meget op i vine, og i regionen fremstilles nogle af verdens fornemste. Tænk bare Brunello di Montalcino og de såkaldte Supertoscanere, ligesom både Chianti og en lang række mindre, lokale vingårde fremstiller dejlige vine.
Vi besøger én af sidstnævnte, ikke langt fra Montecatini Terme. Her får vi en kort rundvisning, ser på vinstokkene og hører desuden om gårdens olivenolier.
Vi smager på vinene, samtidig med at vi spiser en let frokost.

Denne dag kører vi direkte mod Pisa, nærmere betegnet til Mirakelpladsen, Piazza dei Miracoli, da vi her finder bl.a. domkirke og dåbskapel samt Det Skæve Tårn. Og det er skam pilskævt.
Vi vil gerne være der som nogle af de første af hensyn til dem, der gerne vil op i tårnet.
Vi ser domkirken, opført i hvid marmor og i den buttede, romanske stil. Den blev indviet allerede i 1118. Det er lang tid før flere andre store domkirker i regionen, bl.a. den i Firenze, og da den blev indviet var den større end selv datidens Peterskirke i Rom. Det fortæller, hvordan Pisa har været en rig og stærk bystat.
Meget af den oprindelige dekoration gik tabt ved en brand i 1500-tallet, men kirken er stadig fin.
Man kan også kigge ind i det store dåbskapel, faktisk det største af sin slags i Italien, hvilket ikke siger så lidt. Det blev indviet i 1300-tallet og kan bryste sig af en gigantisk ottekantet døbefont.
Det Skæve Tårn har en særegen tiltrækningskraft. Og så døjer det selv med en anden kraft, nemlig tyngdekraften. Årsagen til den første skævhed er måske en konstruktionsfejl, måske den sandede jord, eller en kombination af de to ting. Allerede før det stod færdigt, vidste man, at det hældede. Siden har man forsøgt at forhindre, at det vælter, senest i 1990’erne og starten af 2000’erne, hvor man bl.a. lagde 600 tons bly-blokke som modvægt.
Tårnet er domkirkens klokketårn, opført fra 1173 til 1350. Man kan besøge det og tage de 296 trin op til toppen. Man bør reservere i god tid.
Pisa, antikkens Pisae, var en vigtig etruskisk havneby, men havnen er sandet til, og byen ligger nu nogle km fra kysten.
Selve Pisa gemmer på en charmerende bymidte ved Arno-floden.
Her fødtes i øvrigt Galileo Galilei, som jo i 1600-tallet påpegede, at det er Jorden, der bevæger sig om Solen og ikke omvendt.
Over middag kører vi fra Pisa og til Lucca.
Denne by er omkranset af en fantastisk 4,5 km lang bymur og vold, der når op i 12 meters højde. Vi vælger én af flere byporte ind i byen, hvor der venter os en labyrint af smalle gader.
De fører os til dejlige pladser, interessante kirker og det hus, hvor komponisten Giacomo Puccini blev født. Han gav os operaerne La Bohème, Tosca, Madame Butterfly og Turandot.
Vi kigger også forbi Piazza dell’Anfiteatro. Det var faktisk et romersk amfiteater fra 200-tallet. Efter Romerrigets undergang har indbyggerne brugt af stenene til andre byggerier og bygget ovenpå teatrets fundament. Derfor er pladsen oval.
Nu er her blomstermarked og flere hyggelige cafeer, hvor det giver god mening at tilbringe en stund.

Toscanas hovedby har været arnestedet for megen af den kunst og anden kultur, der stadig bevæger os. Den skabtes specielt under renæssancen (1300-1600), der kunne blive til bl.a. takket være den magtfulde Medici-familie. Fra Firenze spredtes ånden og kunsten så til store dele af den vestlige verden.
Firenze har i dag ca. 380.000 indbyggere, Stor-Firenze 1,5 mio.
Vi tager med toget fra Montecatini Terme til Firenzes hovedbanegård. Her møder vi vores lokalguide og går en byrundtur.
Vi kommer bl.a. forbi domkirken, Cattedrale di Santa Maria del Fiore, eller bare Doumo, Den er prægtig, stribet og har en usædvanlig kuppel. Selve kirken stod færdig i 1378, men kuplen først i 1436. Det skyldes, at man ikke forstod at konvertere tegninger til virkelighed. Det lykkedes dog for Filippo Brunelleschi ud fra byggemetoder, som man stadig har svært ved at forstå.
På pladsen er desuden klokketårn og dåbskapel med de mest betagende bronzedøre.
Under vores tur runder vi bl.a. også Mediciernes regeringspalads, Palazzo Vecchio, hvor Michelangelos David står med slynge i den ene hånd og sten i den anden og er klar til kamp mod Goliat (i dag en kopi). Vi passerer Uffizzierne og Ponte Vecchio, der siden 1345 har været den prægtigste bro over floden Arno.
Firenze er også ensbetydende med smalle, hyggelige gader med fortovscafeer og vinoteker, hvor tjenerne med de gamle etruskeres sindsro gerne fortæller om de toscanske vines lyksaligheder.
Sidst på eftermiddagen tager vi toget tilbage til Montecatini.
Togbilletten Montecatini Terme – Firenze tur/retur og byrundtur med lokal, dansktalende guide er ikke inkluderet. Udflugten bestilles ved tilmelding.

Vi kører tidligt til Siena. Vejen fører os gennem Chianti-distriktet og omkring flere af de skønne middelalderbyer, hvoraf manges fæstningsværk og tårne stadig står som påmindelse om bystaternes stridigheder.
Også Siena har været en selvstændig bystat, og den skal vi stifte nærmere bekendtskab med på en travetur.
Her er én af Italiens smukkeste pladser, Piazza del Campo, hvor byens godt 50.000 indbyggere to gange om året går kollektivt amok under hestevæddeløbet Il Palio, der kun varer lidt over et minut.
På pladsen står rådhuset, som arkitekterne til Københavns rådhus flere hundrede år senere blev inspireret af.
Striberne på domkirken, Santa Maria Assunta, er vidunderligt markante. I 1200-tallets sienesere ønskede at overgå florentinerne i størrelse på kirkebyggeri. Mens det ikke lykkedes, så mener mange, at domkirkens detaljerigdom overgår den i Firenzes domkirke. Indvendig er der en skov af søjler omkring et vidunderligt gulv med 56 marmorbilleder, med motiver fra bibelhistorien, mytologi og historie.
I udkanten af byen står kirken San Domenico, hvor den hellige Katarina af Siena virkede, og hvor hendes hoved opbevares i et skrin. I denne del af byen står desuden Mediciernes borg, Fortezza Santa Barbara, som de lod opføre som en magtdemonstration, efter i 1500-tallet at have erobret også denne by.
Over middag gælder det et besøg i den mindst ligeså interessante middelalderby San Gimignano,
Allerede på flere kilometers afstand ses det, som kendetegner byen og flere af dens naboer. Tårne. Mange tårne. I fordums tider havde San Gimignano 72 tårne. Det er helt ufatteligt, at de fik plads.
De fungerede som vagttårne, men det er sandsynligt, at der var et vist snobberi med i spillet, da de skulle være opført af familier, der ønskede at bygge tårne, der var højere end naboens.
Nu er der 15 tårne tilbage, det højeste er La Grossa på 54 m. De fylder godt i en by med 7.000 indbyggere,
Ellers står San Gimignano for den højeste grad af toskansk charme.
Det gør også kirken La Collegiata. Den romanske kirkes tilsyneladende beskedenhed overdøves af nogle fænomenale freskoer, der fortolker alt fra dommedag og helvedes pinsler, Kain og Abel, Jesu dåb, arken og Noa i en ordentlig brandert.
Italienerne kan noget med is. Og ikke mindst her. Hos to isboder på Piazza della Cisterna har ismagere flere gange vundet verdensmesterskabet i is.
Der bliver tid til at nyde måske netop en is, inden vi kører tilbage til Montecatini Terme.
Vinci, Leonardos fødeby
Vi skal til Leonardo da Vincis fødeby, Vinci, der gemmer sig væk fra alfarvej, og som har ca. 14.000 indbyggere.
Den ældste del af byen er ganske lille, meget hyggelig og domineret af borgen, Castello Dei Cinti Guidi, fra 1100-tallet. Den er hovedmålet for turen, da her er indrettet et museum over Leonardos opfindelser. Han blev født her i 1452.
Leonardo da Vinci er måske det største geni, der nogensinde har levet. Han opfandt eller forudså helikopteren, flyet, tankvognen, cyklen m.v. Han var anatom og via obduktioner kortlagde han nøje menneskekroppen og gjorde flere nye opdagelser, som lægevidenskaben stadig drager nytte af. Så sent som i 2005 fik det hjertekirurg Francis Wells fra et hospital i Cambridge til at ændre sin metode. Han sagde: "Hvad Leonardo sagde om formen på hjerteklappen er vigtigt. Det betyder, at vi nu kan reparere hjerteklappen på en bedre måde.”
Geniet var også botaniker, forfatter, musiker og selvfølgelig ophavsmanden til to af verdens højst beskattede kunstmalerier, Mona Lisa og Den Sidste Nadver.
På museet ses over 60 modeller af de ting, han havde opfundet. Man kan også se flere af hans tegninger og notater, som han faktisk skrev spejlvendt.

En af dagene er der mulighed for at tage med tandhjulsbanen op over Montecatini Terme til den gamle bydel, Montecatini Alto.
Man kan også vælge at trave op eller ned, det er dog en stejl tur på ujævnt terræn.
Tandhjulsbanen stammer helt tilbage fra 1898 og er en teknisk kuriositet. På 5-10 minutter føres vi på træbænke og i adstadigt tempo op til 299 meters højde,
Vel oppe belønnes vi med en fornem udsigt ud over landskabet og en landsby, hvor tiden måske ikke har stået helt stille, men hvis rammer ikke har ændret sig meget i århundreder.

Efter morgenmaden begynder vi turen mod Danmark. I de fleste tilfælde kører vi samme rute som på udturen.
Overnatning ved Ingolstadt. Ankomst midt på aftenen.
Næste morgen tager vi sidste etape hjem til Danmark, med bagagen fuld af dejlige toscanske minder.

Efter påstigning går turen via Padborg til overnatningshotellet i Tyskland. Vi ankommer midt på aftenen.
Efter morgenmaden fortsætter vi sydpå igennem det storslåede Sydtyskland, og snart nærmer vi os de mægtige Alper og kommer ind i Østrig. På turen ser vi brusende floder, knejsende bjergtinder, borge og slotte i et scenarie, som ofte krydres med lyden af kobjælder.
I en højde af 1.370 m passerer vi Brennerpasset og krydser samtidig grænsen mellem Østrig og Italien.
Sydtyrol, siden 1919 en del af den italienske region Trentino-Alto Adige, er den første landsdel, vi kommer til. Vi skimter Dolomitterne, passerer byer som Verona, Modena og Bologna, ligesom vi krydser Po-sletten og via en tur over Appenninerne kommer ind i Toscana.
Midt på aftenen ankommer vi til Montecatini Terme, hvor vi efter indkvartering kan se frem til den første, dejlige toscanske middag.

Udflugterne arrangeres som oftest i denne rækkefølge:

Vi lærer vores hjemby at kende under en orienterende byrundtur til fods.
Byen var kendt allerede under romerne, som gav byen sit navn, Montecatini Terme, hvis første del kan oversættes til ’bjergbassiner’, mens Terme refererer til de mange kilder og deraf følgende kurbade, som romerne også benyttede.
I dag tiltrækker kurbade stadig folk fra det meste af verden, hvilket har givet byen et internationalt miljø, uden at den på nogen måde har mistet sin italienske sjæl.

I Toscana går man uendelig meget op i vine, og i regionen fremstilles nogle af verdens fornemste. Tænk bare Brunello di Montalcino og de såkaldte Supertoscanere, ligesom både Chianti og en lang række mindre, lokale vingårde fremstiller dejlige vine.
Vi besøger én af sidstnævnte, ikke langt fra Montecatini Terme. Her får vi en kort rundvisning, ser på vinstokkene og hører desuden om gårdens olivenolier.
Vi smager på vinene, samtidig med at vi spiser en let frokost.

Denne dag kører vi direkte mod Pisa, nærmere betegnet til Mirakelpladsen, Piazza dei Miracoli, da vi her finder bl.a. domkirke og dåbskapel samt Det Skæve Tårn. Og det er skam pilskævt.
Vi vil gerne være der som nogle af de første af hensyn til dem, der gerne vil op i tårnet.
Vi ser domkirken, opført i hvid marmor og i den buttede, romanske stil. Den blev indviet allerede i 1118. Det er lang tid før flere andre store domkirker i regionen, bl.a. den i Firenze, og da den blev indviet var den større end selv datidens Peterskirke i Rom. Det fortæller, hvordan Pisa har været en rig og stærk bystat.
Meget af den oprindelige dekoration gik tabt ved en brand i 1500-tallet, men kirken er stadig fin.
Man kan også kigge ind i det store dåbskapel, faktisk det største af sin slags i Italien, hvilket ikke siger så lidt. Det blev indviet i 1300-tallet og kan bryste sig af en gigantisk ottekantet døbefont.
Det Skæve Tårn har en særegen tiltrækningskraft. Og så døjer det selv med en anden kraft, nemlig tyngdekraften. Årsagen til den første skævhed er måske en konstruktionsfejl, måske den sandede jord, eller en kombination af de to ting. Allerede før det stod færdigt, vidste man, at det hældede. Siden har man forsøgt at forhindre, at det vælter, senest i 1990’erne og starten af 2000’erne, hvor man bl.a. lagde 600 tons bly-blokke som modvægt.
Tårnet er domkirkens klokketårn, opført fra 1173 til 1350. Man kan besøge det og tage de 296 trin op til toppen. Man bør reservere i god tid.
Pisa, antikkens Pisae, var en vigtig etruskisk havneby, men havnen er sandet til, og byen ligger nu nogle km fra kysten.
Selve Pisa gemmer på en charmerende bymidte ved Arno-floden.
Her fødtes i øvrigt Galileo Galilei, som jo i 1600-tallet påpegede, at det er Jorden, der bevæger sig om Solen og ikke omvendt.
Over middag kører vi fra Pisa og til Lucca.
Denne by er omkranset af en fantastisk 4,5 km lang bymur og vold, der når op i 12 meters højde. Vi vælger én af flere byporte ind i byen, hvor der venter os en labyrint af smalle gader.
De fører os til dejlige pladser, interessante kirker og det hus, hvor komponisten Giacomo Puccini blev født. Han gav os operaerne La Bohème, Tosca, Madame Butterfly og Turandot.
Vi kigger også forbi Piazza dell’Anfiteatro. Det var faktisk et romersk amfiteater fra 200-tallet. Efter Romerrigets undergang har indbyggerne brugt af stenene til andre byggerier og bygget ovenpå teatrets fundament. Derfor er pladsen oval.
Nu er her blomstermarked og flere hyggelige cafeer, hvor det giver god mening at tilbringe en stund.

Toscanas hovedby har været arnestedet for megen af den kunst og anden kultur, der stadig bevæger os. Den skabtes specielt under renæssancen (1300-1600), der kunne blive til bl.a. takket være den magtfulde Medici-familie. Fra Firenze spredtes ånden og kunsten så til store dele af den vestlige verden.
Firenze har i dag ca. 380.000 indbyggere, Stor-Firenze 1,5 mio.
Vi tager med toget fra Montecatini Terme til Firenzes hovedbanegård. Her møder vi vores lokalguide og går en byrundtur.
Vi kommer bl.a. forbi domkirken, Cattedrale di Santa Maria del Fiore, eller bare Doumo, Den er prægtig, stribet og har en usædvanlig kuppel. Selve kirken stod færdig i 1378, men kuplen først i 1436. Det skyldes, at man ikke forstod at konvertere tegninger til virkelighed. Det lykkedes dog for Filippo Brunelleschi ud fra byggemetoder, som man stadig har svært ved at forstå.
På pladsen er desuden klokketårn og dåbskapel med de mest betagende bronzedøre.
Under vores tur runder vi bl.a. også Mediciernes regeringspalads, Palazzo Vecchio, hvor Michelangelos David står med slynge i den ene hånd og sten i den anden og er klar til kamp mod Goliat (i dag en kopi). Vi passerer Uffizzierne og Ponte Vecchio, der siden 1345 har været den prægtigste bro over floden Arno.
Firenze er også ensbetydende med smalle, hyggelige gader med fortovscafeer og vinoteker, hvor tjenerne med de gamle etruskeres sindsro gerne fortæller om de toscanske vines lyksaligheder.
Sidst på eftermiddagen tager vi toget tilbage til Montecatini.
Togbilletten Montecatini Terme – Firenze tur/retur og byrundtur med lokal, dansktalende guide er ikke inkluderet. Udflugten bestilles ved tilmelding.

Vi kører tidligt til Siena. Vejen fører os gennem Chianti-distriktet og omkring flere af de skønne middelalderbyer, hvoraf manges fæstningsværk og tårne stadig står som påmindelse om bystaternes stridigheder.
Også Siena har været en selvstændig bystat, og den skal vi stifte nærmere bekendtskab med på en travetur.
Her er én af Italiens smukkeste pladser, Piazza del Campo, hvor byens godt 50.000 indbyggere to gange om året går kollektivt amok under hestevæddeløbet Il Palio, der kun varer lidt over et minut.
På pladsen står rådhuset, som arkitekterne til Københavns rådhus flere hundrede år senere blev inspireret af.
Striberne på domkirken, Santa Maria Assunta, er vidunderligt markante. I 1200-tallets sienesere ønskede at overgå florentinerne i størrelse på kirkebyggeri. Mens det ikke lykkedes, så mener mange, at domkirkens detaljerigdom overgår den i Firenzes domkirke. Indvendig er der en skov af søjler omkring et vidunderligt gulv med 56 marmorbilleder, med motiver fra bibelhistorien, mytologi og historie.
I udkanten af byen står kirken San Domenico, hvor den hellige Katarina af Siena virkede, og hvor hendes hoved opbevares i et skrin. I denne del af byen står desuden Mediciernes borg, Fortezza Santa Barbara, som de lod opføre som en magtdemonstration, efter i 1500-tallet at have erobret også denne by.
Over middag gælder det et besøg i den mindst ligeså interessante middelalderby San Gimignano,
Allerede på flere kilometers afstand ses det, som kendetegner byen og flere af dens naboer. Tårne. Mange tårne. I fordums tider havde San Gimignano 72 tårne. Det er helt ufatteligt, at de fik plads.
De fungerede som vagttårne, men det er sandsynligt, at der var et vist snobberi med i spillet, da de skulle være opført af familier, der ønskede at bygge tårne, der var højere end naboens.
Nu er der 15 tårne tilbage, det højeste er La Grossa på 54 m. De fylder godt i en by med 7.000 indbyggere,
Ellers står San Gimignano for den højeste grad af toskansk charme.
Det gør også kirken La Collegiata. Den romanske kirkes tilsyneladende beskedenhed overdøves af nogle fænomenale freskoer, der fortolker alt fra dommedag og helvedes pinsler, Kain og Abel, Jesu dåb, arken og Noa i en ordentlig brandert.
Italienerne kan noget med is. Og ikke mindst her. Hos to isboder på Piazza della Cisterna har ismagere flere gange vundet verdensmesterskabet i is.
Der bliver tid til at nyde måske netop en is, inden vi kører tilbage til Montecatini Terme.
Vinci, Leonardos fødeby
Vi skal til Leonardo da Vincis fødeby, Vinci, der gemmer sig væk fra alfarvej, og som har ca. 14.000 indbyggere.
Den ældste del af byen er ganske lille, meget hyggelig og domineret af borgen, Castello Dei Cinti Guidi, fra 1100-tallet. Den er hovedmålet for turen, da her er indrettet et museum over Leonardos opfindelser. Han blev født her i 1452.
Leonardo da Vinci er måske det største geni, der nogensinde har levet. Han opfandt eller forudså helikopteren, flyet, tankvognen, cyklen m.v. Han var anatom og via obduktioner kortlagde han nøje menneskekroppen og gjorde flere nye opdagelser, som lægevidenskaben stadig drager nytte af. Så sent som i 2005 fik det hjertekirurg Francis Wells fra et hospital i Cambridge til at ændre sin metode. Han sagde: "Hvad Leonardo sagde om formen på hjerteklappen er vigtigt. Det betyder, at vi nu kan reparere hjerteklappen på en bedre måde.”
Geniet var også botaniker, forfatter, musiker og selvfølgelig ophavsmanden til to af verdens højst beskattede kunstmalerier, Mona Lisa og Den Sidste Nadver.
På museet ses over 60 modeller af de ting, han havde opfundet. Man kan også se flere af hans tegninger og notater, som han faktisk skrev spejlvendt.

En af dagene er der mulighed for at tage med tandhjulsbanen op over Montecatini Terme til den gamle bydel, Montecatini Alto.
Man kan også vælge at trave op eller ned, det er dog en stejl tur på ujævnt terræn.
Tandhjulsbanen stammer helt tilbage fra 1898 og er en teknisk kuriositet. På 5-10 minutter føres vi på træbænke og i adstadigt tempo op til 299 meters højde,
Vel oppe belønnes vi med en fornem udsigt ud over landskabet og en landsby, hvor tiden måske ikke har stået helt stille, men hvis rammer ikke har ændret sig meget i århundreder.

Efter morgenmaden begynder vi turen mod Danmark. I de fleste tilfælde kører vi samme rute som på udturen.
Overnatning ved Ingolstadt. Ankomst midt på aftenen.
Næste morgen tager vi sidste etape hjem til Danmark, med bagagen fuld af dejlige toscanske minder.

Efter påstigning går turen via Padborg til overnatningshotellet i Tyskland. Vi ankommer midt på aftenen.
Efter morgenmaden fortsætter vi sydpå igennem det storslåede Sydtyskland, og snart nærmer vi os de mægtige Alper og kommer ind i Østrig. På turen ser vi brusende floder, knejsende bjergtinder, borge og slotte i et scenarie, som ofte krydres med lyden af kobjælder.
I en højde af 1.370 m passerer vi Brennerpasset og krydser samtidig grænsen mellem Østrig og Italien.
Sydtyrol, siden 1919 en del af den italienske region Trentino-Alto Adige, er den første landsdel, vi kommer til. Vi skimter Dolomitterne, passerer byer som Verona, Modena og Bologna, ligesom vi krydser Po-sletten og via en tur over Appenninerne kommer ind i Toscana.
Midt på aftenen ankommer vi til Montecatini Terme, hvor vi efter indkvartering kan se frem til den første, dejlige toscanske middag.

Udflugterne arrangeres som oftest i denne rækkefølge:

Vi lærer vores hjemby at kende under en orienterende byrundtur til fods.
Byen var kendt allerede under romerne, som gav byen sit navn, Montecatini Terme, hvis første del kan oversættes til ’bjergbassiner’, mens Terme refererer til de mange kilder og deraf følgende kurbade, som romerne også benyttede.
I dag tiltrækker kurbade stadig folk fra det meste af verden, hvilket har givet byen et internationalt miljø, uden at den på nogen måde har mistet sin italienske sjæl.

I Toscana går man uendelig meget op i vine, og i regionen fremstilles nogle af verdens fornemste. Tænk bare Brunello di Montalcino og de såkaldte Supertoscanere, ligesom både Chianti og en lang række mindre, lokale vingårde fremstiller dejlige vine.
Vi besøger én af sidstnævnte, ikke langt fra Montecatini Terme. Her får vi en kort rundvisning, ser på vinstokkene og hører desuden om gårdens olivenolier.
Vi smager på vinene, samtidig med at vi spiser en let frokost.

Denne dag kører vi direkte mod Pisa, nærmere betegnet til Mirakelpladsen, Piazza dei Miracoli, da vi her finder bl.a. domkirke og dåbskapel samt Det Skæve Tårn. Og det er skam pilskævt.
Vi vil gerne være der som nogle af de første af hensyn til dem, der gerne vil op i tårnet.
Vi ser domkirken, opført i hvid marmor og i den buttede, romanske stil. Den blev indviet allerede i 1118. Det er lang tid før flere andre store domkirker i regionen, bl.a. den i Firenze, og da den blev indviet var den større end selv datidens Peterskirke i Rom. Det fortæller, hvordan Pisa har været en rig og stærk bystat.
Meget af den oprindelige dekoration gik tabt ved en brand i 1500-tallet, men kirken er stadig fin.
Man kan også kigge ind i det store dåbskapel, faktisk det største af sin slags i Italien, hvilket ikke siger så lidt. Det blev indviet i 1300-tallet og kan bryste sig af en gigantisk ottekantet døbefont.
Det Skæve Tårn har en særegen tiltrækningskraft. Og så døjer det selv med en anden kraft, nemlig tyngdekraften. Årsagen til den første skævhed er måske en konstruktionsfejl, måske den sandede jord, eller en kombination af de to ting. Allerede før det stod færdigt, vidste man, at det hældede. Siden har man forsøgt at forhindre, at det vælter, senest i 1990’erne og starten af 2000’erne, hvor man bl.a. lagde 600 tons bly-blokke som modvægt.
Tårnet er domkirkens klokketårn, opført fra 1173 til 1350. Man kan besøge det og tage de 296 trin op til toppen. Man bør reservere i god tid.
Pisa, antikkens Pisae, var en vigtig etruskisk havneby, men havnen er sandet til, og byen ligger nu nogle km fra kysten.
Selve Pisa gemmer på en charmerende bymidte ved Arno-floden.
Her fødtes i øvrigt Galileo Galilei, som jo i 1600-tallet påpegede, at det er Jorden, der bevæger sig om Solen og ikke omvendt.
Over middag kører vi fra Pisa og til Lucca.
Denne by er omkranset af en fantastisk 4,5 km lang bymur og vold, der når op i 12 meters højde. Vi vælger én af flere byporte ind i byen, hvor der venter os en labyrint af smalle gader.
De fører os til dejlige pladser, interessante kirker og det hus, hvor komponisten Giacomo Puccini blev født. Han gav os operaerne La Bohème, Tosca, Madame Butterfly og Turandot.
Vi kigger også forbi Piazza dell’Anfiteatro. Det var faktisk et romersk amfiteater fra 200-tallet. Efter Romerrigets undergang har indbyggerne brugt af stenene til andre byggerier og bygget ovenpå teatrets fundament. Derfor er pladsen oval.
Nu er her blomstermarked og flere hyggelige cafeer, hvor det giver god mening at tilbringe en stund.

Toscanas hovedby har været arnestedet for megen af den kunst og anden kultur, der stadig bevæger os. Den skabtes specielt under renæssancen (1300-1600), der kunne blive til bl.a. takket være den magtfulde Medici-familie. Fra Firenze spredtes ånden og kunsten så til store dele af den vestlige verden.
Firenze har i dag ca. 380.000 indbyggere, Stor-Firenze 1,5 mio.
Vi tager med toget fra Montecatini Terme til Firenzes hovedbanegård. Her møder vi vores lokalguide og går en byrundtur.
Vi kommer bl.a. forbi domkirken, Cattedrale di Santa Maria del Fiore, eller bare Doumo, Den er prægtig, stribet og har en usædvanlig kuppel. Selve kirken stod færdig i 1378, men kuplen først i 1436. Det skyldes, at man ikke forstod at konvertere tegninger til virkelighed. Det lykkedes dog for Filippo Brunelleschi ud fra byggemetoder, som man stadig har svært ved at forstå.
På pladsen er desuden klokketårn og dåbskapel med de mest betagende bronzedøre.
Under vores tur runder vi bl.a. også Mediciernes regeringspalads, Palazzo Vecchio, hvor Michelangelos David står med slynge i den ene hånd og sten i den anden og er klar til kamp mod Goliat (i dag en kopi). Vi passerer Uffizzierne og Ponte Vecchio, der siden 1345 har været den prægtigste bro over floden Arno.
Firenze er også ensbetydende med smalle, hyggelige gader med fortovscafeer og vinoteker, hvor tjenerne med de gamle etruskeres sindsro gerne fortæller om de toscanske vines lyksaligheder.
Sidst på eftermiddagen tager vi toget tilbage til Montecatini.
Togbilletten Montecatini Terme – Firenze tur/retur og byrundtur med lokal, dansktalende guide er ikke inkluderet. Udflugten bestilles ved tilmelding.

Vi kører tidligt til Siena. Vejen fører os gennem Chianti-distriktet og omkring flere af de skønne middelalderbyer, hvoraf manges fæstningsværk og tårne stadig står som påmindelse om bystaternes stridigheder.
Også Siena har været en selvstændig bystat, og den skal vi stifte nærmere bekendtskab med på en travetur.
Her er én af Italiens smukkeste pladser, Piazza del Campo, hvor byens godt 50.000 indbyggere to gange om året går kollektivt amok under hestevæddeløbet Il Palio, der kun varer lidt over et minut.
På pladsen står rådhuset, som arkitekterne til Københavns rådhus flere hundrede år senere blev inspireret af.
Striberne på domkirken, Santa Maria Assunta, er vidunderligt markante. I 1200-tallets sienesere ønskede at overgå florentinerne i størrelse på kirkebyggeri. Mens det ikke lykkedes, så mener mange, at domkirkens detaljerigdom overgår den i Firenzes domkirke. Indvendig er der en skov af søjler omkring et vidunderligt gulv med 56 marmorbilleder, med motiver fra bibelhistorien, mytologi og historie.
I udkanten af byen står kirken San Domenico, hvor den hellige Katarina af Siena virkede, og hvor hendes hoved opbevares i et skrin. I denne del af byen står desuden Mediciernes borg, Fortezza Santa Barbara, som de lod opføre som en magtdemonstration, efter i 1500-tallet at have erobret også denne by.
Over middag gælder det et besøg i den mindst ligeså interessante middelalderby San Gimignano,
Allerede på flere kilometers afstand ses det, som kendetegner byen og flere af dens naboer. Tårne. Mange tårne. I fordums tider havde San Gimignano 72 tårne. Det er helt ufatteligt, at de fik plads.
De fungerede som vagttårne, men det er sandsynligt, at der var et vist snobberi med i spillet, da de skulle være opført af familier, der ønskede at bygge tårne, der var højere end naboens.
Nu er der 15 tårne tilbage, det højeste er La Grossa på 54 m. De fylder godt i en by med 7.000 indbyggere,
Ellers står San Gimignano for den højeste grad af toskansk charme.
Det gør også kirken La Collegiata. Den romanske kirkes tilsyneladende beskedenhed overdøves af nogle fænomenale freskoer, der fortolker alt fra dommedag og helvedes pinsler, Kain og Abel, Jesu dåb, arken og Noa i en ordentlig brandert.
Italienerne kan noget med is. Og ikke mindst her. Hos to isboder på Piazza della Cisterna har ismagere flere gange vundet verdensmesterskabet i is.
Der bliver tid til at nyde måske netop en is, inden vi kører tilbage til Montecatini Terme.
Vinci, Leonardos fødeby
Vi skal til Leonardo da Vincis fødeby, Vinci, der gemmer sig væk fra alfarvej, og som har ca. 14.000 indbyggere.
Den ældste del af byen er ganske lille, meget hyggelig og domineret af borgen, Castello Dei Cinti Guidi, fra 1100-tallet. Den er hovedmålet for turen, da her er indrettet et museum over Leonardos opfindelser. Han blev født her i 1452.
Leonardo da Vinci er måske det største geni, der nogensinde har levet. Han opfandt eller forudså helikopteren, flyet, tankvognen, cyklen m.v. Han var anatom og via obduktioner kortlagde han nøje menneskekroppen og gjorde flere nye opdagelser, som lægevidenskaben stadig drager nytte af. Så sent som i 2005 fik det hjertekirurg Francis Wells fra et hospital i Cambridge til at ændre sin metode. Han sagde: "Hvad Leonardo sagde om formen på hjerteklappen er vigtigt. Det betyder, at vi nu kan reparere hjerteklappen på en bedre måde.”
Geniet var også botaniker, forfatter, musiker og selvfølgelig ophavsmanden til to af verdens højst beskattede kunstmalerier, Mona Lisa og Den Sidste Nadver.
På museet ses over 60 modeller af de ting, han havde opfundet. Man kan også se flere af hans tegninger og notater, som han faktisk skrev spejlvendt.

En af dagene er der mulighed for at tage med tandhjulsbanen op over Montecatini Terme til den gamle bydel, Montecatini Alto.
Man kan også vælge at trave op eller ned, det er dog en stejl tur på ujævnt terræn.
Tandhjulsbanen stammer helt tilbage fra 1898 og er en teknisk kuriositet. På 5-10 minutter føres vi på træbænke og i adstadigt tempo op til 299 meters højde,
Vel oppe belønnes vi med en fornem udsigt ud over landskabet og en landsby, hvor tiden måske ikke har stået helt stille, men hvis rammer ikke har ændret sig meget i århundreder.

Efter morgenmaden begynder vi turen mod Danmark. I de fleste tilfælde kører vi samme rute som på udturen.
Overnatning ved Ingolstadt. Ankomst midt på aftenen.
Næste morgen tager vi sidste etape hjem til Danmark, med bagagen fuld af dejlige toscanske minder.

Efter påstigning går turen via Padborg til overnatningshotellet i Tyskland. Vi ankommer midt på aftenen.
Efter morgenmaden fortsætter vi sydpå igennem det storslåede Sydtyskland, og snart nærmer vi os de mægtige Alper og kommer ind i Østrig. På turen ser vi brusende floder, knejsende bjergtinder, borge og slotte i et scenarie, som ofte krydres med lyden af kobjælder.
I en højde af 1.370 m passerer vi Brennerpasset og krydser samtidig grænsen mellem Østrig og Italien.
Sydtyrol, siden 1919 en del af den italienske region Trentino-Alto Adige, er den første landsdel, vi kommer til. Vi skimter Dolomitterne, passerer byer som Verona, Modena og Bologna, ligesom vi krydser Po-sletten og via en tur over Appenninerne kommer ind i Toscana.
Midt på aftenen ankommer vi til Montecatini Terme, hvor vi efter indkvartering kan se frem til den første, dejlige toscanske middag.

Udflugterne arrangeres som oftest i denne rækkefølge:

Vi lærer vores hjemby at kende under en orienterende byrundtur til fods.
Byen var kendt allerede under romerne, som gav byen sit navn, Montecatini Terme, hvis første del kan oversættes til ’bjergbassiner’, mens Terme refererer til de mange kilder og deraf følgende kurbade, som romerne også benyttede.
I dag tiltrækker kurbade stadig folk fra det meste af verden, hvilket har givet byen et internationalt miljø, uden at den på nogen måde har mistet sin italienske sjæl.

I Toscana går man uendelig meget op i vine, og i regionen fremstilles nogle af verdens fornemste. Tænk bare Brunello di Montalcino og de såkaldte Supertoscanere, ligesom både Chianti og en lang række mindre, lokale vingårde fremstiller dejlige vine.
Vi besøger én af sidstnævnte, ikke langt fra Montecatini Terme. Her får vi en kort rundvisning, ser på vinstokkene og hører desuden om gårdens olivenolier.
Vi smager på vinene, samtidig med at vi spiser en let frokost.

Denne dag kører vi direkte mod Pisa, nærmere betegnet til Mirakelpladsen, Piazza dei Miracoli, da vi her finder bl.a. domkirke og dåbskapel samt Det Skæve Tårn. Og det er skam pilskævt.
Vi vil gerne være der som nogle af de første af hensyn til dem, der gerne vil op i tårnet.
Vi ser domkirken, opført i hvid marmor og i den buttede, romanske stil. Den blev indviet allerede i 1118. Det er lang tid før flere andre store domkirker i regionen, bl.a. den i Firenze, og da den blev indviet var den større end selv datidens Peterskirke i Rom. Det fortæller, hvordan Pisa har været en rig og stærk bystat.
Meget af den oprindelige dekoration gik tabt ved en brand i 1500-tallet, men kirken er stadig fin.
Man kan også kigge ind i det store dåbskapel, faktisk det største af sin slags i Italien, hvilket ikke siger så lidt. Det blev indviet i 1300-tallet og kan bryste sig af en gigantisk ottekantet døbefont.
Det Skæve Tårn har en særegen tiltrækningskraft. Og så døjer det selv med en anden kraft, nemlig tyngdekraften. Årsagen til den første skævhed er måske en konstruktionsfejl, måske den sandede jord, eller en kombination af de to ting. Allerede før det stod færdigt, vidste man, at det hældede. Siden har man forsøgt at forhindre, at det vælter, senest i 1990’erne og starten af 2000’erne, hvor man bl.a. lagde 600 tons bly-blokke som modvægt.
Tårnet er domkirkens klokketårn, opført fra 1173 til 1350. Man kan besøge det og tage de 296 trin op til toppen. Man bør reservere i god tid.
Pisa, antikkens Pisae, var en vigtig etruskisk havneby, men havnen er sandet til, og byen ligger nu nogle km fra kysten.
Selve Pisa gemmer på en charmerende bymidte ved Arno-floden.
Her fødtes i øvrigt Galileo Galilei, som jo i 1600-tallet påpegede, at det er Jorden, der bevæger sig om Solen og ikke omvendt.
Over middag kører vi fra Pisa og til Lucca.
Denne by er omkranset af en fantastisk 4,5 km lang bymur og vold, der når op i 12 meters højde. Vi vælger én af flere byporte ind i byen, hvor der venter os en labyrint af smalle gader.
De fører os til dejlige pladser, interessante kirker og det hus, hvor komponisten Giacomo Puccini blev født. Han gav os operaerne La Bohème, Tosca, Madame Butterfly og Turandot.
Vi kigger også forbi Piazza dell’Anfiteatro. Det var faktisk et romersk amfiteater fra 200-tallet. Efter Romerrigets undergang har indbyggerne brugt af stenene til andre byggerier og bygget ovenpå teatrets fundament. Derfor er pladsen oval.
Nu er her blomstermarked og flere hyggelige cafeer, hvor det giver god mening at tilbringe en stund.

Toscanas hovedby har været arnestedet for megen af den kunst og anden kultur, der stadig bevæger os. Den skabtes specielt under renæssancen (1300-1600), der kunne blive til bl.a. takket være den magtfulde Medici-familie. Fra Firenze spredtes ånden og kunsten så til store dele af den vestlige verden.
Firenze har i dag ca. 380.000 indbyggere, Stor-Firenze 1,5 mio.
Vi tager med toget fra Montecatini Terme til Firenzes hovedbanegård. Her møder vi vores lokalguide og går en byrundtur.
Vi kommer bl.a. forbi domkirken, Cattedrale di Santa Maria del Fiore, eller bare Doumo, Den er prægtig, stribet og har en usædvanlig kuppel. Selve kirken stod færdig i 1378, men kuplen først i 1436. Det skyldes, at man ikke forstod at konvertere tegninger til virkelighed. Det lykkedes dog for Filippo Brunelleschi ud fra byggemetoder, som man stadig har svært ved at forstå.
På pladsen er desuden klokketårn og dåbskapel med de mest betagende bronzedøre.
Under vores tur runder vi bl.a. også Mediciernes regeringspalads, Palazzo Vecchio, hvor Michelangelos David står med slynge i den ene hånd og sten i den anden og er klar til kamp mod Goliat (i dag en kopi). Vi passerer Uffizzierne og Ponte Vecchio, der siden 1345 har været den prægtigste bro over floden Arno.
Firenze er også ensbetydende med smalle, hyggelige gader med fortovscafeer og vinoteker, hvor tjenerne med de gamle etruskeres sindsro gerne fortæller om de toscanske vines lyksaligheder.
Sidst på eftermiddagen tager vi toget tilbage til Montecatini.
Togbilletten Montecatini Terme – Firenze tur/retur og byrundtur med lokal, dansktalende guide er ikke inkluderet. Udflugten bestilles ved tilmelding.

Vi kører tidligt til Siena. Vejen fører os gennem Chianti-distriktet og omkring flere af de skønne middelalderbyer, hvoraf manges fæstningsværk og tårne stadig står som påmindelse om bystaternes stridigheder.
Også Siena har været en selvstændig bystat, og den skal vi stifte nærmere bekendtskab med på en travetur.
Her er én af Italiens smukkeste pladser, Piazza del Campo, hvor byens godt 50.000 indbyggere to gange om året går kollektivt amok under hestevæddeløbet Il Palio, der kun varer lidt over et minut.
På pladsen står rådhuset, som arkitekterne til Københavns rådhus flere hundrede år senere blev inspireret af.
Striberne på domkirken, Santa Maria Assunta, er vidunderligt markante. I 1200-tallets sienesere ønskede at overgå florentinerne i størrelse på kirkebyggeri. Mens det ikke lykkedes, så mener mange, at domkirkens detaljerigdom overgår den i Firenzes domkirke. Indvendig er der en skov af søjler omkring et vidunderligt gulv med 56 marmorbilleder, med motiver fra bibelhistorien, mytologi og historie.
I udkanten af byen står kirken San Domenico, hvor den hellige Katarina af Siena virkede, og hvor hendes hoved opbevares i et skrin. I denne del af byen står desuden Mediciernes borg, Fortezza Santa Barbara, som de lod opføre som en magtdemonstration, efter i 1500-tallet at have erobret også denne by.
Over middag gælder det et besøg i den mindst ligeså interessante middelalderby San Gimignano,
Allerede på flere kilometers afstand ses det, som kendetegner byen og flere af dens naboer. Tårne. Mange tårne. I fordums tider havde San Gimignano 72 tårne. Det er helt ufatteligt, at de fik plads.
De fungerede som vagttårne, men det er sandsynligt, at der var et vist snobberi med i spillet, da de skulle være opført af familier, der ønskede at bygge tårne, der var højere end naboens.
Nu er der 15 tårne tilbage, det højeste er La Grossa på 54 m. De fylder godt i en by med 7.000 indbyggere,
Ellers står San Gimignano for den højeste grad af toskansk charme.
Det gør også kirken La Collegiata. Den romanske kirkes tilsyneladende beskedenhed overdøves af nogle fænomenale freskoer, der fortolker alt fra dommedag og helvedes pinsler, Kain og Abel, Jesu dåb, arken og Noa i en ordentlig brandert.
Italienerne kan noget med is. Og ikke mindst her. Hos to isboder på Piazza della Cisterna har ismagere flere gange vundet verdensmesterskabet i is.
Der bliver tid til at nyde måske netop en is, inden vi kører tilbage til Montecatini Terme.
Vinci, Leonardos fødeby
Vi skal til Leonardo da Vincis fødeby, Vinci, der gemmer sig væk fra alfarvej, og som har ca. 14.000 indbyggere.
Den ældste del af byen er ganske lille, meget hyggelig og domineret af borgen, Castello Dei Cinti Guidi, fra 1100-tallet. Den er hovedmålet for turen, da her er indrettet et museum over Leonardos opfindelser. Han blev født her i 1452.
Leonardo da Vinci er måske det største geni, der nogensinde har levet. Han opfandt eller forudså helikopteren, flyet, tankvognen, cyklen m.v. Han var anatom og via obduktioner kortlagde han nøje menneskekroppen og gjorde flere nye opdagelser, som lægevidenskaben stadig drager nytte af. Så sent som i 2005 fik det hjertekirurg Francis Wells fra et hospital i Cambridge til at ændre sin metode. Han sagde: "Hvad Leonardo sagde om formen på hjerteklappen er vigtigt. Det betyder, at vi nu kan reparere hjerteklappen på en bedre måde.”
Geniet var også botaniker, forfatter, musiker og selvfølgelig ophavsmanden til to af verdens højst beskattede kunstmalerier, Mona Lisa og Den Sidste Nadver.
På museet ses over 60 modeller af de ting, han havde opfundet. Man kan også se flere af hans tegninger og notater, som han faktisk skrev spejlvendt.

En af dagene er der mulighed for at tage med tandhjulsbanen op over Montecatini Terme til den gamle bydel, Montecatini Alto.
Man kan også vælge at trave op eller ned, det er dog en stejl tur på ujævnt terræn.
Tandhjulsbanen stammer helt tilbage fra 1898 og er en teknisk kuriositet. På 5-10 minutter føres vi på træbænke og i adstadigt tempo op til 299 meters højde,
Vel oppe belønnes vi med en fornem udsigt ud over landskabet og en landsby, hvor tiden måske ikke har stået helt stille, men hvis rammer ikke har ændret sig meget i århundreder.

Efter morgenmaden begynder vi turen mod Danmark. I de fleste tilfælde kører vi samme rute som på udturen.
Overnatning ved Ingolstadt. Ankomst midt på aftenen.
Næste morgen tager vi sidste etape hjem til Danmark, med bagagen fuld af dejlige toscanske minder.