På denne rejse til Costa Brava får du skønhed, afslapning og interessante udflugter i hele pakken, og med Lloret de Mar som udgangspunkt får vi både by, strand og kulturliv. De spændende udflugter ligger såmænd lige rundt om hjørnet, men også hvis vi kører lidt længere væk. Og med rejsen i bussen til og fra Lloret de Mar, er din klima-samvittighed meget renere end de flestes.
Nedenfor ses vejrudsigten for de næste 6 dage.
Det er først, når du er kommet hjem fra denne rejse, at du tør sige højt ”vi var på Costa Brava, og det var bare skønt, afslappende og meget mere interessant end rygtet siger”, for indrømmet – navnet Costa Brava og Lloret de mar lyder stadig mest af ungdomsferie og endeløse pub-crawls. Men vi tør godt påstå, at du på denne rejse får skønhed, afslapning og interessante udflugter i hele pakken, og med Lloret de Mar som udgangspunkt får vi både by, strand og kulturliv, og de spændende udflugter ligger såmænd lige rundt om hjørnet, men også hvis vi kører lidt længere væk. Og med rejsen i bussen til og fra Lloret de Mar, er din klima-samvittighed meget renere end de flestes. I Lloret de Mar bor vi på det nye, centralt beliggende **** Azure Hotel. Vores ophold her er med helpension inklusive fri øl/vand/vin til frokost og aftensmad. Alle værelser med egetbad, toilet og balkon.Hotellet rummer mange faciliteter, bl.a. swimmingpool. Ophold i standardværelse for 1 og 2 personer. Ophold i superiorværelse for 3 personer. Desuden kan der tilkøbes værelse eller suite med udsigt til pool. Se mere om hotellet på vores hjemmeside.
1. og 2. dag: Danmark via Midttyskland til Frankrig
Rejsen går via Padborg til vores overnatningshotel i Tyskland. Efter morgenmaden fortsætter vi sydpå og oplever en charmerende bid af Frankrig, når vi kører igennem Alsace og Bourgogne. Vi overnatter i Bourgogne. Middag ved ankomst.
3. dag: Gennem Sydfrankrig til Lloret de Mar
En meget smuk køretur venter os gennem det sydfranske landskab. Vi passerer Lyon, Frankrigs tredjestørste by, hvor vi møder floden Rhône, følger den gennem dalen og kommer omkring Orange i Provence. Herfra fortsætter vi gennem Occitanien og en del af de gamle kathareres land mod vest, hvor vi kører parallelt med Middelhavet til Pyrenæerne. Så er vi i Spanien. Vi er i Catalonien. Efter yderligere et par timers kørsel kommer vi til Loret de Mar. Vi bor få minutters gang fra vandet og er her i syv nætter.
4. dag: Tossa de Mar
Vi nyder dagen i Lloret de Mar. Vi kan anbefale en sejltur om eftermiddagen med besøg i Tossa de Mar.
5. dag: Girona
Vi skal også se Girona. Byen ligger ved Onyar-floden, hvori dens farverige huse spejler sig.Her bor ca. 100.000 mennesker. Historien går tilbage til iberernes tid, og under romernes tid var det en anseelig by, mens maurerne besad området i flere omgange mellem årene 715 og 1015. Fra 1100-tallet har man kendskab til et stort jødisk samfund her. Nogle historikere mener, at jøderne kom hertil lang tid før, men uanset årstallene er her i dag en smuk jødisk bydel i hjertet af selve den gamle bydel.Vi går en tur i byen og aflægger også katedralen et besøg. Byen er omkranset af en bymur, hvilket bidrager til det smukke bybillede. Med gode ben kan man trave en to kilometer smuk tur oppe på den og som belønning få et storslået skue over byen. Derefter er der tid på egen hånd til bl.a. at spise frokost og måske en is fra boden Rocambolesc, som brødrene Roca, der har én af verdens bedste restauranter, driver på én af gågaderne. Ud på eftermiddagen returnerer vi til Lloret de Mar
6. dag: Barcelona
Vi besøger Barcelona, hvor vi starter med en flot byrundtur i den store catalanske hovedby. Vi ser bl.a. den ene af byens tyrefægterarenaer La Monumental, hvor den sidste tyrefægtning blev afholdt i 2011. Gaudis Passeig de Gracia kommer vi bl.a. også forbi, inden vi ved middagstid skal på en flot gåtur i centrum med vores rejseleder og lokalguide, og vi skal især koncentrere os om det charmerende gotiske kvarter. Der vil også være tid til blot at nyde livet med en kop kaffe og udsigten til menneskemylderet på gaden eller på en af de mange charmerende pladser.
La Sagrada Familia, Antoni Gaudis ufærdige kirke, bliver der naturligvis også mulighed for at besøge.
7. dag: Figueres og Dalís museum
Udflugten går til Figueres, hvor vi skal besøge Salvador Dalí’s museum, som blev indviet i 1974. Dalí fik stillet byens nedbrændte teater til rådighed, og han ledede selv indretningen af et museum, som man uden at overdrive kan kalde "specielt". På tre etager finder vi, foruden en lang række af Dalí's bedste malerier, skulpturer og skøre påfund samt værker af andre kunstnere. Efter museumsbesøget kører vi retur til Lloret de Mar
8. dag: Besøg på vingård
De store, kraftige, spanske rødvine kommer netop fra Catalonien, og selvfølgelig arrangerer vi en udflugt til en lokal vingård for at høre om og også smage på egnens vin.
9. dag: Gør lige hvad du har lyst til
Vil du suge det sidste ud af poolen eller tage toget på egen hånd til Barcelona? Valget er dit. Nyd livet og gør som du har lyst til.
10. dag: Fra Lloret de mar til Bourges
Vi tager afsked med Middelhavet og kører nordpå gennem det smukke centrale Frankrig. Vi kommer forbi Toulouse og Cahors, i hvis nærhed Dronning Margrethe ejer et vinslot. Vi overnatter omkring Bourges.
11. og 12. dag: Tyskland – Danmark
Hjemrejsen går forbi Paris og gennem Nordfrankrig, en bid af Belgien til vores overnatningshotel i Tyskland. Den næste dag videre mod Danmark.
Nyere, centralt beliggende hotel. Vores ophold her er med helpension inklusive fri øl/vand/vin til frokost og aftensmad. Hotellet rummer mange faciliteter, bl.a. swimmingpool og tagterrasse
Dansk rejseleder, buskørsel i ****bus, middag på dag 1, 2, 10 og 11, morgenmad på dag 2, 3, 11 og 12, 7 x overnatning med helpension inklusive drikkevarer (vand, vin, øl) på hotellet i Lloret de mar, udflugter jf. rejseplan (ex. entréer), samt alle lovpligtige skatter og afgifter.
Enkeltværelse. Forplejning ifølge program. | 12.495 Kr. | |
Dobbeltværelse med udsigt til pool. Forplejning ifølge program. | 10.395 Kr. | |
Dobbeltværelse. Forplejning ifølge program. | 9.995 Kr. | |
Suite med udsigt til pool. Forplejning ifølge program. | 11.595 Kr. | |
3-sengsværelse superior med udsigt til pool. Forplejning ifølge program. | 10.395 Kr. |
Aktuelt har vi ingen billeder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag tips og nyheder fra vores rejseverden.