Kom med til Ry ved Silkeborg. Der bliver knad på, når vi fejrer nytårsaften på Hotel Birksø i Ry. Med god mad, hygge og musik skal vi sige farvel til det gamle år og sammen springe ind i nye. Vi krydrer nytårsrejsen med et par hyggelige udflugter i området.
Nedenfor ses vejrudsigten for de næste 6 dage.
Der bliver knald på, når vi fejrer nytårsaften på Hotel Birksø i Ry. Med god mad, hygge og musik skal vi sige farvel til det gamle år og sammen springe ind i nye. Kom med og gi’ den gas sammen med os. Vi krydrer opholdet med et par små udflugter i området.
Vi bor på Hotel Birksø i Ry centrum. Hotellet rummer klassiske dobbeltværelser af almindelig standard. Alle værelser har bad og toilet, og i hotellets dejlige opholdslokaler hygger vi os med god mad og julestemning. Se mere om hotellet på vores hjemmeside.
1. dag: Over Bryrup, Vrads og Silkeborg til Ry
Når vi alle er samlet i bussen, omkring Kolding, kører vi den smukke vej over Bryrup og Vrads til Silkeborg, hvor vi holder en lille hyggelig frokostpause omkring centrum. Langs de smukke, vinterklædte Silkeborgsøer kører vi til Hotel Birksø i Ry, hvor vi ankommer ved 14-tiden og starter med at nyde dejlig eftermiddagskaffe, mens vi får fordelt nøglerne. Er det rimeligt vejr, kan man gå en tur ned til lystbådehavnen i Ry og nyde den friske luft. Kl. 18 serveres en dejlig 3-rettes middag.
2. dag: Nytårsaftensdag. Rundt om Mossø og nytårsfest
Efter en solid morgenbuffet tilbyder vi en hyggelig køretur i det smukke vinterlandskab omkring Mossø. Istidslandskabet omkring den jyske højderyg er særligt tydeligt her i det bakkede sø-landskab.
Tilbage på vores hotel igen er der frokostbuffet kl. 12.
Om eftermiddagen kan vi slappe af i hotellets omgivelser, inden aftenens fest.
Vi begynder med en velkomstdrink, inden vi kl. 19 sætter vi os til bords og nyder en 3-retters nytårsbuffet efterfulgt af kaffe med chokolade og en lille én til.
Kl. 21 spilles op til tre timer med dans, og til midnat skåler vi i dejlig mousserende vin inden natmaden kl. 1.
3. dag: Den Gamle By og hjemrejse
Sidst på formiddagen forlader vi Hotel Birksø og kører til Aarhus, hvor det er oplagt at besøge Den Gamle By, der altid er et besøg værd. Det er en skøn fornøjelse at snuse ind og fornemme stemningen i de levendegjorte omgivelser. Der er også mulighed for at besøge Århus centrum, inden vi hen på eftermiddagen kører mod Kolding og herfra retur mod vores udgangspunkter.
Dansk rejseleder, buskørsel i ****bus, hotelophold med 2 x morgenmad, 1 x frokostbuffet, 1 x dagens middag, 1 x nytårsmenu m/kaffe og sødt, 1 x eftermiddagskaffe og kage, udflugter (ex. entréer) samt lovpligtige skatter og afgifter.
| Enkeltværelse. Forplejning ifølge program. | 5.695 Kr. | |
| Dobbeltværelse. Forplejning ifølge program. | 4.395 Kr. | |
| 3-sengsværelse. Forplejning ifølge program. | 4.395 Kr. |
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag tips og nyheder fra vores rejseverden.