Det bliver en juleferie af de rigtig mindeværdige, når vi skal fejre julen i de naturskønne omgivelser ved Løgstør ved Limfjorden.
Nedenfor ses vejrudsigten for de næste 6 dage.
Nedenfor ses en detaljeret vejrudsigt for de efterfølgende 2 dage.
Det bliver en juleferie af de rigtig mindeværdige, når vi skal fejre julen i de naturskønne omgivelser ved Løgstør ved Limfjorden. Med det dejlige Løgstør Parkhotel som udgangspunkt og ramme om rejsen og opholdet, skal vi nyde de juledagene, vores hyggelige udflugter omkring Limfjorden og Vesterhavet, og ikke mindst samværet med vores rejsefæller.
Løgstør Parkhotel rummer gode værelser, og vi får under dette ophold god morgenbuffet, eftermiddagskaffe og middag. Desuden serverer hotellet julemiddag med vinmenu. Tag også gerne badetøjet med og hop i hotellets pool. Vi glæder os til at fejre juledagene med dig på denne hyggelige Limfjordsrejse.
1. dag: Randers Regnskoven eller strøgtur
Påstigning på Sjælland, Fyn og i Jylland. Når vi er samlet, kører vi mod Randers, hvor der er mulighed for at besøge den populære Randers Regnskov. Luftfugtigheden i de to store kupler er høj og de tropiske dyrs mangfoldighed er hele oplevelsen og besøget værd. Har du mere lyst til at gå jule-strøgtur i Randers’ hyggelige centrum og måske hilse på statuen af nationalhelten Niels Ebbesen, der dræbte den kullede greve i 1340, så er det også en mulighed.
Fra Randers går rejsen mod nordvest i Himmerland, og hen på eftermiddagen kommer vi til Løgstør Parkhotel, hvor kaffen, værelser og senere middagen venter.
2. dag: Cold Hawaii, Nationalpark Thy og Mors
Det er juleaftensdag og den uspolerede nordvestjyske natur venter på vores julebesøg. Efter morgenmaden kører vi mod Hanstholm, hvor vi bl.a. kommer forbi Bunkermuseet og havnen, inden vi kører i det særprægede klitlandskab i Nationalpark Thy mod Klitmøller, hvor et surfereventyr gennem de sidste 15 år har bidt sig fast og gjort stedet kendt som Cold Hawaii. Måske er unge vovehalse på vandet, også i dag.
Vi fortsætter mod Nr. Vorupør og Stenbjerg, hvor fiskefartøjerne stadig trækkes op på stranden af spilanlæg.
Turen hjem mod Løgstør går over den største af limfjordsøerne, Mors hvor bl.a. forfatteren Aksel Sandemose, der er mest kendt for ”Janteloven”, er født.
Eftermiddagskaffen venter på hotellet, og efter en stund til afslapning mødes vi til julemiddag med vinmenu samt hygge og samvær.
3. dag: Juledag, Løgstør og Aggersborg
Det er juledag og julefreden sænker sig. Vi har god tid til at nyde morgenkaffen. Nyd hotellets pool eller smut med os på en lille, hyggelig udflugt i et par timer til Aggersborg, hvor vi i landskabet kan se omridset af Aggersborg, en af vikingetidens største fæstningsanlæg.
I Løgstør ser vi Frederik VII’s kanal fra midten af 1800-tallet. Kanalen blev gravet for at sikre gennemsejlingen ved Løgstør, dér hvor Limfjorden ofte sandede til. Eftermiddagskaffen, hyggen og varmen venter på hotellet og senere den fælles middag.
NB! Denne eftermiddag har vi hyret en hyggepianist fra kl. 14 – 16.
4. dag: Kongenshus og de smukke Silkeborg søer
Sidst på formiddagen tager vi afsked med det venlige personale på Løgstør Parkhotel og drager ned gennem Jylland. Turen går ind over Kongenshus Mindepark, hvor vi får en fornemmelse af, hvordan store dele af Jylland tog sig ud for ca. 250 år siden. Mindeparken er skabt som fortælling om de mennesker, der forvandlede den hårde alhede til frugtbar agerjord. Over den jyske højderyk kommer vi til Silkeborgsøerne og ved Himmelbjerget nyder vi udsigten, inden vi sidst på eftermiddagen kører tilbage mod vores udgangspunkter.
Dansk rejseleder, buskørsel i ****bus, hotelophold inkl. morgenbuffet, 3 x eftermiddagskaffe, 2 x middagsbuffet, 1 x julemiddag med vinmenu, adgang til pool og sauna på hotellet, udflugter (eks. entréer), samt alle lovpligtige skatter og afgifter.
Enkeltværelse. Forplejning ifølge program | 4.795 Kr. | |
Dobbeltværelse. Forplejning ifølge program | 3.695 Kr. |
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag tips og nyheder fra vores rejseverden.