Tag med på en festlig nytårsrejse til et af de flotteste og mest populære ferieområder i Polen ved Karkonoszebjergene. Igennem tiderne har dette rekreative område rangeret på højde med mondæne ferieområder i Tyskland.
Nedenfor ses vejrudsigten for de næste 6 dage.
Nedenfor ses en detaljeret vejrudsigt for de efterfølgende 2 dage.
Tag med på nytårsrejse til et af de flotteste og mest populære ferieområder i Polen ved Karkonosze bjergene. Igennem tiderne har dette rekreative område rangeret på højde med mondæne ferieområder i Tyskland.
Vi skal bo og fejre nytårsaften på det store Hotel Las, der ligger i skønne, grønne omgivelser ved den kendte turistby Szklarska Poreba. Hotellet er af god standard, alle værelser er med bad og toilet, tv m.m. Der er desuden elevator og et dejligt swimmingpool-område, sauna og wellness faciliteter m. mulighed for dampbad, jacuzzi massage, solarium mm. Desusen kan der spilles poolbillard og bordtennis, og der er internet cafe til rådighed. I den hyggelige restaurant får vi såvel morgen- som aftensmad, og det er også her, vi fejrer nytårsaften med musik fra live-band, øl, vin og vodka ad libitum. Læs mere om hotellets faciliteter på vores hjemmeside.
1. dag: Danmark – Szklarska Poreba
Afrejse via Padborg, gennem Nordtyskland, rundt om Berlin og via grænsen ved Görlitz ankommer vi midt på aftenen til ***Hotel Las. Efter middagen tjekker vi ind på værelserne.
2. dag: nytårsaften
Vi skal ikke for tidligt op, for vi skal være klar til aftenens store fest. Hen over middag kører vi en lille tur til Jelenia Gora, hvor butikkerne først lukker kl. 14. Byens flotte arkader med mange specialbutikker er bestemt et besøg værd, og priserne er som bekendt stadig meget konkurrencedygtige.
Om eftermiddagen kan man f.eks. slappe af i hotellets pool, inden vi gør klar til aftenens fest.
Mellem kl. 15 – 16 serveres et lille let måltid.
Kl. 19 begynder nytårsfesten, og festen slutter kl. 04:00. Der serveres dejlig middag, bestående af forret, hovedret, dessert, tærte og natmad. Der er som nævnt øl, vin, vand og vodka inklusiv i arrangementet. Der er desuden live-band, der spiller op til dans.
3. dag: Nytårsdag
Der er morgenmad fra kl. 8 – 11, og om eftermiddagen kan man slappe af med en spadseretur i de dejlige omgivelser eller nyde hotellets faciliteter.
4. dag: Szklarska Poreba – Danmark
Efter tidlig morgenmad begynder vi hjemrejsen. Vi kører ad samme rute som på udrejsen og holder naturligvis passende pauser undervejs.
Hotellet ligger i naturskønne omgivelser med fire km. til centrum af den kendte turistby Szklarska Poreba. På hotellet findes dejligt swimmingpoolområde med sauna, der er gratis for hotellets gæster.
Dansk rejseleder, buskørsel i ****bus, hotelophold med 2 x aftensmad, nytårsarrangement, 3 x morgenmad, udflugter (ex. entréer) samt alle lovpligtige skatter og afgifter.
Enkeltværelse. Forplejning ifølge program | 4.245 Kr. | |
Dobbeltværelse. Forplejning ifølge program | 3.595 Kr. | |
3-sengsværelse. Forplejning ifølge program | 3.595 Kr. |
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag tips og nyheder fra vores rejseverden.