Telefon 70 11 47 11   Mandag til fredag kl. 9-17

8 oplevelser og seværdigheder i Harzen

Planlægger du at besøge Harzen, så er der en perlerække af naturskønne vidundere og kulturelle skatte, som kan være underholdende for både par, familier og vennegrupper. Lad dig forføre af hyggelige byer og historiske monumenter, og få muligheden for at genopfriske dit tyske, hvis det er en smule rustent. Her på siden kan du få 10 gode bud på de bedste seværdigheder og oplevelser i Harzen.

 

Hold ferie i Harzen med 8 skønne seværdigheder

Harzen blev for alvor et populært rejsemål for danskerne i 1960’erne, hvor køreferier var den mest udbredte måde at rejse på. I dag er Harzen ikke længere toppen af poppen, når det gælder feriedestinationer, og det er en skam. Mange forbinder Harzen med et paradis for pensionister, men i virkeligheden er det paradis for alle, der elsker smukke bjerglandskaber, charmerende middelalderbyer, gode priser, venlige mennesker og historiske seværdigheder og monumenter – hvoraf flere af dem er på UNESCOs Verdensarvsliste.

Fra den danske grænse tager det kun 4-5 timer at køre til Harzen, så det er bestemt ikke urealistisk – selv for en forlænget weekend med familien. Det er en tur, som både voksne og børn kan overskue. Vi har her på siden samlet vores bedste bud på oplevelser for store og små.

 

1. Goslar – Harzens største by

Goslar er Harzens største by, der oser af charme og historie. Byen er mere end 1000 år gammel og er stadig præget af bindingsværkshuse, brostensbelagte gader og kirketårne. Gør dig selv den tjeneste at besøge den gamle bydel, hvor du kan nyde stemningen samt en kop kaffe eller en frokost på en café. Herefter kan du og dine medrejsende tage en spadseretur til det gamle kejserlige palads, Kaiserpfalz, som har været hjem for mange konger og kejsere gennem historien. Paladset er i dag på UNESCOs Verdensarvsliste. Ønsker du at dykke ned i Goslars historie, så er der et væld af historiske museer at besøge, såsom Mönchehaus Museum Goslar Middelaldermuseet Zwinger Goslars Tinfigurmuseum.

  • Mönchehaus Museum
  • Goslar Middelaldermuseet
  • Zwinger Goslars Tinfigurmuseum.

Læs mere om Goslars seværdigheder 

2. Middelalderbyen, Quedlinburg

Opdag middelalderbyen Quedlinburg, en skjult perle i hjertet af Tyskland. Med sine brostensbelagte gader, middelalderlige arkitektur og UNESCOs beskyttelse, er Quedlinburg et levende museum, der tager dig med tilbage i tiden. Også her kan du opleve markedspladser, et gammelt slot, og en enestående udsigt over Quedlinburg fra slottet.

Den majestætiske St. Servatiuskirke, som troner over byen fra sit slotsbjerget, er også et besøg værd. Det siges, at der blev skjult en værdifuld skat i St. Servatiuskirke efter Anden Verdenskrig, og den fik en amerikansk officer eftersigende ansvaret for at passe på.

 

3. Minerne Grube Samson og Rammelsberg

I Harzens kan du få en ganske særlig opleve i de underjordiske miner. To af de mest besøgte miner er sølvminen Grube Samson og Rammelsberg-minen. Disse historiske miner er ikke kun et fascinerende kig ind i regionens industrielle fortid, men også en unik og spændende destination for din næste ferie. Så tør du bevæge dig ned i de dybe og mørke tunneler?

Bemærk, at det ikke er muligt at besøge minerne på egen hånd. Du vil i stedet deltage i en guidet tur med en guide, som vil fortælle alle historierne. Derudover vil alle de deltagende som det første blive udstyret med sikkerhedsudstyr.

 

4. Damptoget på Harzer Schmalspursbahnen

Hvis du aldrig har kørt i damptog før, så snyd ikke dig selv for oplevelsen i Harzen. Dette damptog tager dig på en betagende rejse gennem idylliske landskaber og historiske seværdigheder. Det er ikke bare en togtur, men en unik oplevelse, der sender tankerne tilbage til fortiden. En tur i damptoget er for alle aldre – hvem elsker ikke en hyggelig togtur?

5. Bloksbjerg

Hvert år den 23. juni fejrer vi i Danmark Sankthans, tænder et bål, og sender heksen afsted til Bloksbjerg. Bloksbjerg har altså været i mange danskeres bevidsthed siden barnsben, og i Harzen har du mulighed for at besøge det mystiske sted. Brocken, som den også bliver kaldt, er det højeste bjerg i Harzen og hele Nordtyskland, og de 1.141 meter kan bestiges på et par timer med en enkelt lille pause. Hvis du ikke har lyst til at gå til toppen, kan du også tage Brockenbanen. Fra toppen kan du nyde en 360 graders udsigt over Harzen.

 

6. Titan RT: Verdens længste hængebro

Har du en eventyrer i dig, så er det oplagt at besøge verdens længste hængebro Titan RT – den befinder sig nemlig i Harzen. Hængebroen er 458 meter lang og hænger omkring 100 meter oppe i luften over Rappbode-dæmningen. Denne arkitektoniske bedrift er et populært rejsemål for de turister, der vel og mærket ikke har højdeskræk. Dette er en helt unik oplevelse, som du ikke får mange andre steder.

 

7. Nationalpark Harz

Nationalpark Harz, også kendt som Harzen Nationalpark, er et sandt paradis for naturelskere og eventyrlystne sjæle. Med sine frodige og tætbevoksede skove, maleriske søer og majestætiske bjerge er Harz det perfekte sted til vandring, cykling og skiløb om vinteren. Det er ideelt for familier, der søger kvalitetstid i naturen, eventyrere, der trives i det fri, og alle, der ønsker at opleve Tysklands naturlige skønhed på sit bedste. Derudover har parken et rigt dyreliv.

8. Drypstenshulerne

Udover minerne, findes der andre underjordiske seværdigheder, som Harzen kan bryste sig af. De fascinerende drypstenshuler er et fantastisk syn for øjet, hvor der gennem tusindvis af år er skabt naturlige kunstværker. Hulerne er fyldt med spektakulære formationer af stalaktitter og stalagmitter (drypsten), der glitrende hænger fra loftet eller skyder op fra gulvet. Her kan du vandre gennem hulernes labyrintlignende gange og få en oplevelse, som ikke mange andre får.

 

Andre nævneværdige seværdigheder i Harzen

Udover ovenstående forslag, så kan du og dine medrejsende også besøge:

  • Harzens mange svævebaner
  • Walkenried Klosteret
  • Eisleben,Martin Luthers fødeby
  • Luftfartsmuseum i Wernigerode

Så glæd dig en uforglemmelig ferie med masser af oplevelser i Harzen for alle aldre. Du vil stensikkert ikke fortryde det! Book din rejse til Harzen med Riis Rejser, og tag på en uforglemmelig grupperejse med andre rejselystne. Du vil blive ledsaget af en dygtig rejseguide, der kender området og kan fortælle dig alt, hvad der er værd at vide.

augean

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag tips og nyheder fra vores rejseverden.

Grupperejser