Hyggeligt julemarkedstogt op til jul, hvor du kan opleve ikke færre end 5 forskellige julemarkeder i absolut topform og sammen med den smukke sejlads på de hollandske og belgiske kanaler samt Rhinen, bliver det et minderigt og hyggeligt flodkrydstogt.
Nedenfor ses vejrudsigten for de næste 6 dage.
På dette flodkrydstogt ind under jul kan du opleve ikke færre end 5 forskellige julemarkeder i absolut topform, og sammen med den smukke sejlads på de hollandske og belgiske kanaler samt Rhinen bliver det et minderigt adventsflodkrydstogt.
Undervejs vil du være ledsaget af dansk rejseleder og chauffør samt ****dansk bus.
Vi bor på og sejler med det dejlige skib MS Rigoletto, der er hollandsk ejet og har plads til ca. 110 gæster. Alle kahytter er udstyret med eget bad, toilet, aircondition m.m. Undervejs serveres god mad både morgen, middag og aften. Desuden er eftermiddags- og aftenkaffen inkluderet. Til frokost samt aftensmad er der en øl, vand eller et glas vin inkluderet.
1. dag: Danmark – Maastricht. Ombordstigning
Rejsen går fra Danmark via Padborg til Maastricht, hvor vi går om bord på vores dejlige flodskib MS Rigoletto. Efter indkvartering spiser vi middag og hilser på skibets venlige besætning.
2. dag: Julemarked i grotterne Valkenburg. Julemarked i Maastricht
Efter den gode morgenbuffet om bord kører vi fra skibet og til Valkenburg, hvor man i kalkstensgrotterne har indrettet et særdeles spektakulært julemarked. En virkelig anderledes julemarkedsoplevelse der er anerkendt som det bedste julemarked i Europa. Vil du med skal billetten købes sammen med rejsen.Vi er tilbage på skibet for frokost om bord, og om eftermiddagen besøger vi det idylliske julemarked på Vrijthof i Maastricht - her hvor André Rieu holder sine fantastiske sommerkoncerter.
Sidst på aftenen sejler vi mod Antwerpen.
3. dag: Julemarked i Antwerpen
Efter en herlig formiddagssejlads på Albertkanalen mellem Maastricht og Antwerpen kommer vi ved middagstid til den store havneby i Belgien. Julemarkedet her omkring Notre Dame Kirken og Groenplaats er absolut også et besøg værd, og mon ikke der er rig mulighed for her at mæske sig i de verdensberømte belgiske vafler.
Sidst på aftenen sejler vi fra Antwerpen mod Nijmegen i Holland.
4. dag: Julemarked i Nijmegen
Vi står op til en dejlig morgenbuffet på skibet og nyder sejladsen på de hollandske kanaler.
Over middag kommer vi til Nijmegen, som også er smukt pyntet op i adventstiden. Byens julemarked er bestemt også et besøg værd, og vi lægger til kaj lige ved centrum, så der kun er få skridt op til de julepyntede omgivelser. Først på aftenen sejler vi op ad Rhinen i retning mod Køln.
5. dag: Julemarked i Køln
Vores formiddagssejlads på Rhinen i dag bringer os bl.a. gennem et af de tættest befolkede områder i Tyskland, Ruhrdistriktet, det kæmpestore industriområde, hvor den industrielle revolution for alvor fik fart på i Tyskland i det 19. årh. Den lette adgang til kullene i undergrunden gav mulighed for energi til at producere alverdens industrivarer, såvel til almindeligt brug, men også til krigsbrug, og Rhinen og bifloden Ruhr har i dette område været en let tilgængelig transportvej.
Vi lægger til kaj omkring Køln ved middagstid, og eftermiddagen har vi således i Tysklands fjerdestørste by, der traditionen tro ligger i top, hvad angår julemarkeder og udsmykning.
Om aftenen er der gallamiddag om bord.
6. dag: Hjemrejse
Efter en helt speciel julemarkedsrejse og flodsejlads tager vi afsked med skibet, og kører tilbage til Danmark.
M/S Rigoletto er et dejligt skib med plads til 120 gæster fordelt på 60 kahytter. Rigoletto er bygget i 1987 og istandsat i 2003.
Foruden stor solterrasse har skibet 2 dæk med kahytter.
Forplejning
På skibet serveres morgenbuffet, frokostanretning samt tre- eller fireretters middag eller buffet. Typisk beholder man under hele krydstogtet samme plads i restauranten, som man tildeles første aften. Meddel derfor rejselederen hvis du har rejsefæller, du gerne vil sidde me2d.
Drikkevarer om bord
Drikkevarer afregnes dagligt med tjeneren til frokost og middag. "Ta’ selv eftermiddagskaffe" er inkluderet.
Drikkevand
Vandet i kahyttens badeværelse kan drikkes, men er tilsat klor.
Safety box
Der findes safety box enten i kahytten eller i skibets reception.
Påklædning
Der er ikke bestemte forskrifter eller kodeks for påklædning. Først og fremmest kommer det an på gæstens eget velbefindende. En mere formel påklædning er velset ved ”Kaptajnens gallamiddag”.
Rygning
Der må ikke ryges indendørs.
Drikkepenge
Der er ikke krav om, at man giver drikkepenge til personalet, men det er bestemt ikke ilde set.
Udflugter fra skibet
Langt de fleste udflugter fra skibet er inkluderet i rejsens pris. Enkelte udflugter er i tilkøb. Se mere under hvert enkelt togt.
Dansk rejseleder, buskørsel i ****bus, kahytsophold i kahyt kategori B, nedre dæk, 5 x morgenbuffet, 4 x frokost inkl.1 drik, 5 x middag inkl. 1 drik, kaffe og the ombord, udflugter (ex. entréer) samt alle lovpligtige skatter og afgifter.
Forbehold vedr. flodkrydstogter: Ændringer i vandstanden på floderne, efter afrejse fra Danmark, kan i enkelte tilfælde gøre sejlads på floderne umulig. Riis Rejser tager forbehold for ændringer i rejseplanen som følge af ændringer i vandstanden på floderne. Således kan sejlads på floderne og overnatning på skibet helt eller delvis erstattes med hhv. buskørsel til besøgssteder og seværdigheder samt overnatning på hotel. Denne ændring giver ikke ret til efterfølgende kompensation.
Dobbeltkahyt A som enkeltkahyt. Forplejning ifølge program. | 7.595 Kr. | |
Dobbeltkahyt B som enkeltkahyt. Forplejning ifølge program. | 6.295 Kr. | |
Enkeltkahyt, kat. A. Forplejning ifølge program. | 7.595 Kr. | |
Dobbeltkahyt Jr. Suite. Forplejning ifølge program. | 8.295 Kr. | |
Dobbeltkahyt kategori A. Forplejning ifølge program. | 7.595 Kr. | |
Dobbeltkahyt kategori B. Forplejning ifølge program. | 6.295 Kr. | |
3-sengskahyt kategori A. Forplejning ifølge program. | 6.295 Kr. |
Aktuelt har vi ingen billeder
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag tips og nyheder fra vores rejseverden.