Alle, der har oplevet denne enestående musiker fra Maastricht, vil sikkert give os ret i, at det er en fantastisk oplevelse. Hvilket program André Rieu har sammensat i år vides ikke, men et er sikkert, det indeholder alle de smukke valse melodier.
Kom med på denne musikrejse til Hamburg og oplev Andre Rieu.
Nedenfor ses vejrudsigten for de næste 6 dage.
Kom med når André Rieu med sit Johann Strauss Orkester besøger Hamburg i 2027.
Traditionen tro er Riis Rejser sammen med vores mange trofaste Rieu-fans at finde blandt publikum. Som altid er der lagt op til et farverigt show, når den berømte violinist folder sig ud.
Skulle der stadig være nogle af vores gæster, der ikke har stiftet bekendtskab med André Rieu, så er der nu mulighed for at få en stor oplevelse.”Den flyvende Hollænder” har formået at gøre klassisk musik både festlig og folkelig.
Vi bor på Egon hotel Hamburg City i hjertet af Hamburg. Tæt på havneområdet og de flotte maritime omgivelser. Ophold med morgenbuffet og aftensmad før koncerten. Hotellet har nyrenoverede værelser med bad og toilet.
Inden koncerten spiser vi aftensmad på hotellet og kører direkte til koncerten i Barcleycard Arena.
1. dag: Udrejse og koncert
Fra Sjælland, Fyn og Jylland går rejsen via Padborg til Hamburg, hvor vi indkvarteres på vores hotel. Sidst på eftermiddagen spiser vi en dejlig aftensmad på hotellet, hvorefter vi kører til Barclaycard Arena, så vi kan være klar på vores pladser, når koncerten begynder kl. 19.30.
Vores pladser er i bedste kategori. Efter koncerten kører vi retur til hotellet.
2. dag: Byrundtur. Hjemrejse
Vi forlader hotellet og begiver os ud på en interessant byrundtur fra 10-12. Efter byrundturen får vi ca. 2 timers frokostpause på egen hånd i centrum af Hamburg, hvor der også er mulighed for at besøge det spændende Miniature Wunderland. Billet skal købes sammen med rejsen.
Fra Hamburg kører vi atter mod grænsen og mod vores hjembyer.
Hotellet er stilrent indrettet i et lyst og moderne skandinavisk design. Egon Hotel Hamburg City ligger i hyggelige omgivelser ved Reeperbahn, som er en dejlig pulserende og hyggelig bydel tæt på alt. Hotellet ligger i gå afstand til Fishmarkt.Hotellet har sin ”egen” U-bahn (Reeperbahn), der ligger forenden af hotelejendommen. Atmosfæren er hyggelig og hotellet byder på en stor lounge med bar og restaurant.
Dansk rejseleder, buskørsel, overnatning i dobbeltværelse med morgenmad, aftensmad, kategori 1 billet til koncerten, byrundtur samt lovpligtige skatter og afgifter.
Koncertrejser:
Vær opmærksom på følgende omkring denne koncertrejse: I tilfælde af annullering af koncerten, efter at rejsen er påbegyndt, er Riis Rejser kun pligtig økonomisk at kompensere for værdien af selve koncertbilletten. Således refunderes ikke rejsens øvrige delelementer, f.eks. værdien af buskørsel, hotelophold, forplejning samt evt. rejselederassistance.
| Enkeltværelse. Forplejning ifølge program | 3.195 Kr. | |
| Dobbeltværelse. Forplejning ifølge program | 2.995 Kr. | |
| 3-sengsværelse.Forplejning ifølge program | 2.995 Kr. |
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag tips og nyheder fra vores rejseverden.