Telefon 70 11 47 11   Mandag til lørdag kl. 9-17

Oplev Keukenhof Blomsterpark

Tag på ferie i Holland fra marts til maj, og oplev verdens største blomsterpark. Kun 40 kilometer fra Amsterdam finder du den store, flotte have, som hvert år tiltrækker 1 million besøgende fra hele verden. Parken på 32 hektar er fyldt med tulipaner, forårsblomstrende løg, roser, orkidéer og mange flere sorter. Er du vild med blomster? Så tag afsted med Riisrejser til Keukenhof Blomsterpark, og få en oplevelse, du aldrig vil glemme.

Keukenhof Blomsterparks historie

Keukenhof Blomsterparks historie går helt tilbage til 1400-tallet, hvor Grevinde Jacoba van Beieren boede der og lavede grøntsagshave i den jord, der nu primært af dækket af blomster — deraf navnet ‘Keukenhof’ som betyder køkkenhave. I 1857 blev haven designet med den karakteristiske engelske landskabsstil, og næsten 100 år efter, i 1949, blev de første blomsterløg sået. Idéen kom fra en gruppe blomsterløgopdrættere, og de havde et inderligt ønske om at udstille de flotte blomster og tiltrække folk fra hele verden. Parken åbnede sine porte for offentligheden året efter, og sidenhen er den blevet et symbol på den hollandske blomsterdyrkningssektor. Den imponerende blomsterpark ejes i fællesskab af 90 hollandske løgavlere, som hver især planter egne læg på deres respektive områder i parken.

Besøg også slottet ved Keukenhof Blomsterpark

I parken ligger også den historiske bygning, Keukenhof Slot, som blev bygget i 1641. Når ikke slottet er under ombygning, kan du hele året rundt komme indenfor og opleve møbler, portrætter og dekorationer fra guldalderen. Slottet har desuden en flot gårdhave, der komplimenterer resten af parken godt.

Hollands særlige blomsterkultur

Holland er verdenskendte for deres tulipaner, men sorten stammer oprindeligt fra Centralasien. I 1593 hentede hollænderen Charles de L’Ecluse, som den første europæer, tulipanen hjem til Holland fra Konstantinopel, og året efter kunne tulipanen ses blomstre i Leiden. Siden er Holland blevet synonym med tulipaner. Keukenhof Blomsterpark har i dag en helt særlig funktion for blomsterproducenter. Den fungerer nemlig som et levende blomsterkatalog, som producenterne kan tage et kig på, hvorefter de kan bestille, de varianter de ønsker. Også i Amsterdam kan du finde et væld af blomstermarkeder med friske og farverige tulipaner samt andre blomsterarter. Blomsterne trives rigtig godt i det hollandske klima, der hverken er for varmt eller for koldt. Holland er fyldt med smukke tulipanmarker, og en køretur gennem landet vil stensikkert efterlade dig tabt for ord.

Tag på en blomsterrejse med Riisrejser

Ønsker du at opleve Keukenhof Slot og Blomsterpark, så book din rejse med Riisrejser. Vi har nemlig pakkerejser til Lisse, Amsterdam samt flere af Hollands byer. På en blomsterrejse til Holland rejser du sammen med andre blomsterinteresserede og bliver ledsaget af vores dygtige guides. Ønsker du at opleve mere af Holland, så kan du tage på et imponerende flodkrydstogt omkring hovedstaden eller opleve borgruiner og mergelgrotter i sydlige .

augean

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag tips og nyheder fra vores rejseverden.

Grupperejser