To kendte svenske forfattere skrev på smukkeste vis om Sverige omkring år 1900. Selma Lagerlöf skrev romanen ”Niels Holgersens forunderlige rejse”, og Vilhelm Moberg skrev romanen ”Udvandrerne”. Begge romaner omhandler og beskriver rejser. Den ene om at rejse rundt i Sverige, den anden om at rejse for at komme væk og finde lykken i Amerika. Begge beskriver på smukkeste vis oplevelsen ved det at rejse.
Denne rejse til syd-Sverige handler også om ”oplevelsen ved at rejse”.
Vi møder en fantastisk natur, der med alt sin pragt folder sig ud foran os, vi møder historiske steder og genoplever historiske vingesus fra dengang Danmark var en stormagt i Norden. Dette krydret med nutidens byer og levevis og ikke mindst svenskernes åbenhed og imødekommenhed, vil give deltagerne en spændende oplevelse og unikt indblik i vores naboland.
Vi overnatter på gode, centralt beliggende Best Western, First og Scandic hoteller i Karlskrona, Kalmar og Linköping. Ophold med god forplejning såvel morgen som aften.