Oslo - Opera

Romantisk ballet og flot opera I Oslos ny Operahus.

En af de mest kendte klassiske historier om kærlighed ved første blik er Askepot, brugt siden i operaer, skuespil, film og balletter. Den ballet vi skal se er af den russiske komponist Prokofieff skrevet i 1944 oprindelig på bestilling af Kirovballetten.
Balletten har været koreograferet af mange, denne er af Ben Stevenson, og fortæller om kærlighed ved første blik og kampen mellem det gode og det onde i en verden af fantasi og magi. Vi ser balletten danset i en klassisk udgave med komiske optrin og vidunderlige kostumer og kulisser. Lad os sammen drømme os bort med Nationalballetten i Oslo.
Den anden aften skal vi opleve en af operahistoriens største forestillinger: Aida. Den er komponeret af Giuseppe Verdi i 1871 og handlingen foregår i Egypten på de første faraoers tid. Egypten og Etiopien er i krig. Aida, som er etiopisk prinsesse er fange og slave hos Egyptens prinsesse, Amneris. Hun forelsker sig i Ramades, og kærligheden gengældes. Problemet er blot, at Ramades er egyptisk officer, og han afslører militære hemmeligheder. Han dømmes til døden for forræderiet, men tilbydes frihed mod at opgive Aida. Det er Amneris, den egyptiske prinsesse, der tilbyder dette, for hun vil selv have den flotte officer. Han afslår, og det hele ender med, at han og Aida bliver levende begravet i en krypt.
Stort kor og orkester præger operaen sammen med de kendte smukke arier. Dette er igen en opera, som spiller på følelser og handler om kærlighed, som ikke kan opfyldes.
Med disse oplevelser kan vi dagen efter beriget nyde den smukke tur hjem gennem Norge og Sverige.
Oslos nye operahus er enestående. Et enestående design og en enestående beliggenhed. Kom med og oplev det! Ud over de flotte forestillinger er der i dagtimerne nok at tage fat på, da Oslo tilbyder mange museer og gallerier.
Vi skal bo på Thon Hotel Opera, www.thonhotels.no/hoteller/land/norge/oslo/thon-hotel-opera/. Fantastisk beliggenhed ved Oslo Fjorden med Operaen som nabo. Opholdet inkluderer halvpension
 

Læs mere
Skjul tekst

Resume

  • Oplev Oslos nye operahus
  • Askepot (Ballet)
  • Aida
  • Byrundtur
  • Afrejse fra Sjælland




Bliv ringet op

- inden for de næste 30 minutter, eller angiv et ønsket tidsrum.

Sender...
(Angiv tidsrum)
Riis Rejser på facebook
Sikker online betaling
Riis Rejser siden 1973, medlem af rejsegarantifonden nr. 1466.
Vore rejser: Busrejser, Flyrejser til Europa, Flodkrydstogter, Operarejser, Balletrejser og Koncertrejser, Grupperejser, Musikrejser.