Det bliver André Rieu i topform og på hjemmebane, vi skal opleve på denne herlige sommer-koncertrejse. Hvert år er det en enestående begivenhed, når Valsekongen og hans Johan Strauss Orchestra henrykker og begejstrer tusindvis af musikglade fans på det store torv i den charmerende sydhollandske by, Maastricht.
Udover den enestående koncertoplevelse, har vi også dejlige feriedage til at snuse ind, hygge og nyde livet.
Der er pres på hotellerne i og omkring Maastricht, så vi har på denne rejse valgt at bo i den tyske by, Mettmann på det komfortable Best Western Hotel Düsseldorf Mettmann. Hotellet ligger ca. halvanden times kørsel fra Maastricht, og i et dejligt, historisk område, bl.a. her, hvor de første bosætninger af mennesker skete for tusindvis af år siden.
Vi har 54 kategori 1 billetter til om lørdagen, den 23. juni og 54 billetter til om søndagen, den 24. juni og således er rejsen delt op i forhold til hver gruppes udflugter, så det passer med koncertdagen.
Vi glæder os til at nyde denne fantastiske André Rieu koncertrejse sammen med dig.