Nyt i år. Vælg mellem *** eller **** hotel - Drikkevarer til maden inkl. på Palace Bellevue
Istrien og Adriaterhavet har igennem tiderne tiltrukket alle slags mennesker. Turisten, den handlende eller kunstneren på rekreation. Oplev fantastiske kyststrækninger, smuk natur og gamle kulturbyer, hvor vi finder spor fra de gamle romere og grækere. Vi bor i Opatija på den østlige side af Istrien-halvøen. Byen er kendt og elsket for sit skønne havnemiljø og sin hyggelige stemning. På denne rejse kan du vælge mellem 2 hoteller:
Hotel 1: Det hyggelige ***Hotel Palace-Bellevue ligger centralt i byen lige ud til den dejlige strandpromenade, og alle værelser har naturligvis bad og toilet, tv og telefon. I hotellets restaurant serveres veltillavet morgen- og aftenbuffet. Desuden råder hotellet over indendørs, opvarmet swimmingpool. Vælg mellem værelse med eller uden havudsigt. Aftensmad på hotellet med én drik inkluderet i prisen.
Hotel 2: Det dejlige ****Hotel Kristal ligger også direkte på strandpromenaden. Hotellet rummer også dejlige værelser med masser af komfort. Vælg mellem værelse med eller uden havudsigt. Se merprisen for Hotel Kristal under tilkøb.
De to hoteller ligger 350 m. fra hinanden. Udflugterne starter og slutter ved Hotel Palace-Bellevue.