Tusindvis af danskere har gennem tiderne oplevet og ladet sig fascinere af det smukke Andalusien. Dette flodkrydstogt tager dig via Guadalquivir-floden og til nogle af Andalusiens mest berømte steder og seværdigheder. Togtet er en rejse til kultur og historie, hvor vi også får lejlighed til at beskæftige os med det portugisiske islæt på den iberiske halvø.
Vi sejler med et af de flotte skibe fra rederiet CroisiEurope. Alle kahytter er udstyret med eget bad, toilet, aircondition m.m. Undervejs serveres god mad både morgen, middag og aften. Rederiet inkluderer drikkevarer til frokost og aftensmad om bord. Der serveres øl, vand og dagens vine.