Semperoperaen er en perle, men det er barokbyen Dresden sandelig også. Millioner af gæster strømmer hvert år til Tysklands største kulturskat, den forunderlige by Dresden, der med rette kaldes ”Elbens Firenze”.
Omkring 35 museer, palæer, kirker og ikke mindst Semperoperaen ligger i den romantiske bykerne. Byens intimitet og atmosfære fornægter sig ikke, når vi beundrende vandrer mellem de pompøse og historiske seværdigheder. En stor del heraf blev bombet i 1945, men senere genopbygget.
Mange har sikkert på fjernsyn set genindvielsen af Frauenkirche, der nu skinner i al sin pragt.
Alene opera på Semperoper retfærdiggør denne rejse. Operapublikum fra hele verden står i kø for at få billetter, og vi har været så heldige, at vi kan tilbyde tre store oplevelser. Vi tilbyder derfor denne tur med nogle indholdsrige dage, hvor et bredt sammensat program venter.
På busrejsen bor vi på det dejlige firestjernede Hotel am Terassenufer i Dresdens centrum, der i vanlig stil sørger for et virkeligt komfortabelt ophold i byen. Se evt. mere på www.hotel-terrassenufer.de