Berlin byder på et væld af seværdigheder. Den historiske kerne findes langs Spree-flodens østlige og nordlige bredder, omkring den fornemme boulevard Unter den Linden og på Museumsøen. Vest for centrum breder den grønne Tiergarten sig. Sydpå finder man Kreuzberg kendt for sin alternative livsstil. Længere vestpå ligger Kurfürstendamm, der var centrum i det gamle Vestberlin. Endelig i udkanten af bymidten ligger de preussiske kongers sommerresidens, Schloss Charlottenburg. På denne dejlige sommerrejse tilbyder vi 2 populære operaer på Staatsoper i Schiller Theater.
Vi bor på det firestjernede Golden Tulip Berlin, der ligger ved Kurfürstendamm. Læs mere om dette dejlige hotel på www.goldentulipberlin.de/
Anna Netrebko i Berlin.
Denne sommeroperarejse med bus byder på Verdi og Mozart med Anna Netrebko som Danna Anna.
Den første aften kan vi opleve Verdis La Traviata. Den blev komponeret i 1853 og havde først navnet Violetta efter hovedpersonen, den prostituerede unge kvinde, der forelsker sig i Alfredo og ønsker at skabe sig en ny tilværelse. Alfredos fader billiger ikke dette forhold og forlanger af Violetta, at hun skal opgive hans søn, for ikke at hele Alfredos familie skal falde i unåde hos borgerskabet. Violetta elsker sin Alfredo så meget, at hun bryder med ham for hans skyld, og hun vender tilbage til det søde liv i Paris. Her møder hun igen Alfredo, der i vrede over hendes handling, som jo var for hans skyld, råder i problemer, afviser Violetta. og det ender i en duel mellem ham og baronen, som Alfredo tror, Violetta elsker. Violetta er syg af tuberkulose, en udbredt sygdom blandt faldne kvinder dengang, men de to mødes, inden hun dør i hans arme, efter at Alfredos fader har fortalt om hendes offer for hans skyld. La Traviata følger handlingen i Alexandre Dumas den yngres roman Kameliadamen. Dagen efter førsteopførelsen skrev Verdi i et brev, der senere er regnet som et af hans vigtigste: ” La Traviata i går var en fiasko, min skyld eller sangernes? Tiden vil vise.” Det må have været sangernes, for siden er operaen blevet utrolig populær og er i dag den næstmest opførte opera efter Mozarts Tryllefløjten.
Den tredje aften skal vi til Don Giovanni eller Don Juan, som vi kalder Mozarts opera på dansk, og det er ikke en hvilken som helst opsætning, vi skal høre. Nej vi skal opleve den skønne Anna Netrebko som Donna Anna, en af Don Juans erobringer og Don Juan, som synges af Christoffer Maltmann. Operaen dirigeres af Staatsopers musikdirektør og chefdirigent Daniel Barenboim. Blandt de øvrige solister hører vi Erwin Schrott som Leporello. Mozarts opera Don Juan, som i foråret blev til en film af Kaspar Holten, skal vi se i den rigtige udgave. Her forfører Don Juan efter lyst og lune hver eneste kvinde, som han i det øjeblik bliver forelsket i.
Følelsen af moral og ansvar er ham fremmed. Men en dag stiller et mord hans liv på hovedet, og han har kun et valg: at vende sig mod bod og bedring eller at stige ned i helvedets flammer …..
Og med de skønne melodier i ørene kan vi næste dag rejse retur til Danmark, store operaoplevelser rigere.