Berlin - Opera Nytår

Traditionen tro byder vi nytåret velkommen med en festlig nytårsrejse med bus til Berlin.
I år byder rejsen på to flotte operaer, en nytårskoncert samt nytårsarrangement på vores hotel.
Vi bor på det velkendte Hotel Park Inn Alexanderplatz, som er et dejligt, velfungerende firestjernet hotel med gode værelser og fin forplejning. Hotellet er beliggende særdeles centralt på Alexanderplatz, og nytårsaften nyder vi hotellets flotte nytårsgallamiddag. Se mere om hotellet på www.parkinn.com/hotel-berlin. Tag med og oplev et festligt nytår 2011/2012.

To populære operaer og en nytårskoncert er tilbuddet på denne nytårsoperarejse. På Deutsche Oper er der allerede den første aften mulighed for at opleve den klassiske La Boheme af Puccini.
Denne opera skrevet næsten samtidig med Manon Lescaut og er fra 1896. Den foregår i Paris blandt unge kunstnere, som selvfølgelig er særdeles fattige. Da en af dem får solgt et kunstværk, fester de pengene op. Rodolphe, som er digter, har sin nabo Mimi med, som han er forelsket i. Hun er ikke rask og lider af tuberkulose, hvilket påvirker Rodolphe meget. Hun tror, han er skinsyg, han klager over hendes troløshed, men i virkeligheden er hendes håbløse sygdom grunden til hans sorg og reaktioner. De unge kunstnere har stadig ingen penge og savner Mini og veninden Musette, som har forladt dem. Da kommer Musette med den døende Mini, som har ønsket at gense sin elskede Rodolphe. Musette sælger sine ørenringe for at betale medicin og en muffe. Mimi varmer sine hænder i den og dør.

Nytårsaftens festligheder starter allerede om eftermiddagen i Deutsche Oper, hvor vi skal opleve den morsomme opera Barberen i Sevilla af Rossini. Den velkendte opera handler om Rossina, som Doktor Bartolo efterstræber, skønt hun er hans myndling, og om Grev Almaviva, som Rossina elsker, og han elsker hende. Den handler også om Barberen Figaro, som udover at klippe og barbere, er sendebud mellem de elskende i byen. Operaen blev skrevet på meget kort tid i 1815, man hævder, at tekstforfatteren Sterbini sad i et værelse, Rossini i det næste og skrev musik til teksten, kopisterne, der skulle skrive noderne til musikerne, i det tredje værelse, og sangerne som øvede i det sidste. På samlebånd det gik. Rossini brugte endda en ouverture, han havde brugt før, hele to gange til seriøse operaer. Men denne opera skulle alligevel blive meget populær og slå Rossinis navn fast som en stor operakomponist. Barberen i Sevilla begejstrer alle, hvad enten man har hørt den før eller ej.


Efter nytårsmiddag og fest og fyrværkeri fra Brandenburger Tor, er der tilbud om rundtur i Berlin, før vi afslutter nytårsdag med koncert I Staatsoper Im Schillerteater. Staatskapelle Berlin og Staatsopernkor under ledelse ad Daniel Barenboim opfører Ludwig van Beethovens hovedværk den 9. symphoni med Anna Samuel, Simone Schröder og Burkhard Fritz som solister. En storslået oplevelse at begynde det nye år med Schillers digt i symfoniens sidste sats Ode an die Freude. Bedre måde til at komme ind i det ny år gives ikke.

Rejsens grundpris inkluderer i år nytårsgalla og nytårskoncert. Øvrige forestillinger er i tilvalg for at imødekomme individuelle ønsker

Læs mere
Skjul tekst

Resume

  • Festlig nytårsrejse med spændende operatilbud
  • La Boheme
  • Barberen i Sevilla
  • Nytårskoncert
  • Nytårsgallamiddag på Park Inn Alexanderplatz
  • Afrejse fra Sjælland


Åbningstider

Telefonen er åben alle hverdage mellem 9 til 17. Du er velkommen til at sende os en e-mail på riis@riisrejser.dk.
Riis Rejser på facebook
Sikker online betaling
Riis Rejser siden 1973, medlem af rejsegarantifonden nr. 1466.
Vore rejser: Busrejser, Flyrejser til Europa, Flodkrydstogter, Operarejser, Balletrejser og Koncertrejser, Grupperejser, Musikrejser.