Kom med bus til Festdage i Berlin, og indånd duften af forår i Tysklands hovedstad. Påsketid er Operatid i Berlin, og det betyder samtidig FESTTAGE BERLIN.
Siden 1996, hvor Staatsopers direktør Daniel Barenboim startede disse Festdage, har vi kunnet møde fremragende musikteater og førsteklasses koncerter. I 2012 spilles i Schillertheater på Bismarckstrasse, som under ombygningen af operaen på Unter den Linden er hjemsted for Staatsoperaen.
I centrum for Festdagenes operadel står Alban Bergs LULU instrueret af Andrea Breth og med Mojca Erdmann i titelpartiet. I 2011 var det også Alban Berg, som var den centrale operaoplevelse for vore gæster, nemlig Wozzeck også instrueret af Andrea Breth. Det var en stram og præcis instruktion, som gav os en stor oplevelse. Det vil Lulu også blive, når den unge Mojca Erdmann synger Lulu. Alban Berg var meget påvirket af Richard Wagner, så derfor har Barenboim ladet Wagners to første dele af Ringen omkranse LULU. Fredag skal vi høre forspillet til dramaet om guldet, nemlig Rhinguldet, og søndag afslutter operaweekenden med Valkyrien, som vi også hørte i 2011 med samme stjernebesætning. Rene Pape som Wotan og Ekaterina Gubanova som Fricka er fremragende gennemgående sangere i begge operaer. I Rhinguldet skal vi derudover høre bl.a. Johannes Martin Kränzle som Alberich og Wolfgang Alblinger-Sperrhacke som Mine og som kæmperne Fasolt og Faner Iain Paterson og Eric Halfvarson. Med Simon O’Neill som Siegmund og Anja Kampe som Sieglinde sammen med Irene Theorin som Brünhilde ved vi fra 2011, at denne udgave af Valkyrien er en stor oplevelse. Ikke mindst fordi instruktionen af Ringen er udført af den flamlandske teaterinstruktør Guy Cassiers. Den er moderne uden at miste rødderne og Wagners idé. Og Daniel Barenboim dirigerer alle tre aftener Staatskapelle Berlin, et af verdens bedste operaorkestre.
Vi skal bo på det firestjernede Hotel Excelsior, der ligger i nærheden af Schiller Theater, som i øjeblikket huser Staatsoper. Der er kun 1000 meter mellem vores hotel og Schiller Theater, og således kan du selv bestemme om du vil køres eller gå til og fra forestillingerne.
Se evt. mere på www.grandcity-hotel-berlin-excelsior.de
Bemærk at billetpriserne i Berlin er forhøjede under festdagene. Billetprisen til de tre forestillinger alene udgør knap 4.500,-.