Berlin og et festligt nytår hører virkelig godt sammen. Den store by summer og sprudler i dagene omkring årsskiftet. Nytår ved Brandenburger Tor er blevet symbolet på det forenede Tyskland, og her samles folk fra ind- og udland.
Naturligvis fejrer vi på bedste vis nytårsaften på vort hotel, der byder på et væld af muligheder.
På denne busrejse skal vi bo og fejre nytår på det store Hotel Park Inn, beliggende på den centrale Alexanderplatz. Her er alle tænkelige faciliteter og naturligvis bad, toilet, tv og telefon på værelserne. Dertil bar, lobby, flere restauranter og kasino. Hotellet er bl.a. kendt for en stor og lækker morgenbuffet.