Riis Rejsers retningslinier for behandling af personlige data

Riis Rejser har en politik for behandlingen af personfølsomme data. Den er beskrevet nedenfor, såfremt du har spørgsmål eller kommentarer, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte os.

Er du registreret på vort nyhedsbrev kan du altid framelde dig dette direkte fra siden: http://www.riisrejser.dk/nyhedsbrev/ såfremt du ikke ønsker at modtage det længere.

Har du bedt om at få vort katalog tilsendt er du registreret men kan altid bede om at blive fjernet fra Riis Rejser´s databaser. Du skal blot kontakte os. Personoplysninger bliver lagret indtil vi modtager besked om at blive fjernet. Du kan til enhver tid få oplyst hvilke informationer vi måtte have om dig, og du kan gøre indsigelser, i henhold til persondatabehandlingsloven.

Vi videregiver/sælger ikke oplysninger til tredjepart.

Vi har lavet mange tiltag der sikrer dine personlige informationer. Alle oplysninger ligger på sikre servere, og kan kun læses af ganske få personer. Betaler du med kreditkort når du køber din rejse bliver kreditkortoplysninger sendt via en krypteret forbindelse som er godkendt af PBS.

Riis Rejser indsamler dine personlige oplysninger, når du bestiller rejse online. Vi registrerer dit navn, din adresse, din e-mail adresse og dit telefonnummer i vores kundekartotek i forbindelse med købet. Dette gøres for at kunne levere varen til rette adresse, sende ordrebekræftelse og andre relevante oplysninger til din e-mail adresse og for at kunne kontakte dig pr. telefon vedrørende problemer med de oplyste informationer. Oplysningerne videregives ikke, men Riis Rejser beholder registreringen i fem år, som loven foreskriver det. Den dataansvarlige er virksomhedens ledelse.

Tilmelder du dig nyhedsbrevet gemmer vi din e-mailadresse.

Data opbevares på Riis Rejser´s server som er sikret med nødvendige antivirusprogrammer, firewalls og lignende. Data opbevares ikke krypteret. Udveksling af data sker ej krypteret, med undtagelse af kreditkort-transaktioner som foretages SSL-krypteret.

Logstatistik
På hjemmesiden registrerer vi hvilke sider der besøges hyppigst. Denne statistik bruges udelukkende til at forbedre Riis Rejser for brugerne og se hvilke sider der er mest populære.

Cookies
En cookie er en tekstfil der ligger på din computer. Den bruges blandt andet til at styre de ting vi viser for dig på siderne. Det er både for din og vores skyld der benyttes cookies. Uden cookies ville du kunne opleve at få samme information flere gange og uden brug af disse vil din oplevelse på vores hjemmeside blive dårligere.

Hvis du vil slette en cookie (hvilket vi kun anbefaler hvis du har forstand på computere), gøres det f.eks. i Internet Explorer 7.X under menuen "Funktioner" -> "Internetindstillinger" og så i sektionen generelt. Riis Rejser kan ikke drages til ansvar for eventuelle følger af at du sletter cookies. (Det kan være du også sletter koder til andre hjemmesider og lignende som computeren har gemt for dig.) Du kan læse mere om cookies på adressen: http://da.wikipedia.org/wiki/Cookie

Ved at bruge Riis Rejser, tillader du os at opsamle information, som beskrevet ovenfor.

Åbningstider

Telefonen er åben alle hverdage mellem 9 til 17. Du er velkommen til at sende os en e-mail på riis@riisrejser.dk.
Riis Rejser på facebook

Kataloger

Bestil vores nye kataloger allerede i dag og få dem med posten om 3 hverdage.

Sikker online betaling
Riis Rejser siden 1973, medlem af rejsegarantifonden nr. 1466.
Vore rejser: Busrejser, Flyrejser til Europa, Flodkrydstogter, Operarejser, Balletrejser og Koncertrejser, Grupperejser, Musikrejser.